Krammemadamme

Netop som madammen havde fået krammet på de Toscanske bakker, var turen er slut. Tilbage stod blot at kramme holdkammeraterne farvel og sende isenkrammet hjem. Efter fem cykeldage er jeg hverken udmattet eller træt. Rent fysisk er jeg helt uventet godt tilpas, og jeg tog gerne endnu et par dage på rammen. Nu gik det…

Toscana my love

Har madammen tabt kuglepennen? Sådan skrev en trofast følger af bloggen, som savnede et indlæg i går. Svaret er nej… Jeg faldt såmænd bare i søvn. Den friske luft, de mange kilometer, stigningerne og ikke mindst den bagende sol gør mig mør og søvnig, så dette indlæg dækker to dage. To helt vidunderlige og fantastiske…

Dramadag

Jeg skiftede hold i dag. Til holdet, som jeg i går, kom til at kalde “langsomholdet”. Det var en forkert betegnelse. Det er nok mere korrekt at sige, at jeg skiftede fra holdet for de meget erfarne til holdet for de knap så erfarne. Det er ikke et tøffe-hold, men det går langsommere på de…

Optrækkeri i Appeninerne

Jeg fik ret. Det er hårdt. Alt for hårdt for mig og mine slatne benmuskler. Faktisk kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har lidt så meget, som jeg gjorde på “Gudernes Vej” i dag. Vi fulgte nemlig “Via degli dei”, en kendt vandringsrute (og nu også MTB-rute), som går hen over bjergkæden Appeninerne mellem…

Kolonnadekørsel og ømme knæ

Jeg er i Bologna. Min cykel ankom i forgårs, jeg selv kom i går og i morgen starter min tur op over Appeninerne og ned gennem Toscana. På MTB. For første gang i mange år, er jeg en smule usikker på, om jeg kan klare turen. Der er godt 2000 højdemeter på programmet de næste…