Lanzarote note #10 – Knæk og bræk

Søndag 4. Februar 2018.

Indrømmet. Jeg er en svækling. En gammel kone, der ikke har trænet nok. Et sølle skrog. I al fald, så lavede jeg et-eller-andet på turen i går, som resulterede i smerter, der føles som krampe i lænden og meget tæt på et hold i ryggen. Det var temmeligt smertefuldt allerede ude på ruten i går, og det blev ikke bedre hen under aften. Eller i nat for den sags skyld.

Jeg havde ellers – efter mange overvejelser i aftes – gjort op med mig selv, at jeg ville køre de 60 km i dag, og jeg havde såmænd også lagt mit grej klar. Men til morgen stod det klart, at jeg blev nødt til at blive hjemme og besøge en knæk-og-bræk-terapeut frem for at risikere at knække sammen derude på lavaøen og ligge med et hold i ryggen et sted midt i ødemarken.

Altså tog jeg et par smertestillende piller, gik den tunge gang ned og sendte kæresten afsted og bookede mig derefter en tid hos fyssen. Dernæst blev det til en pinefuld lille travetur med en god bog i ørerne (Manden, der søgte sin skygge) og … ja, det er ikke engang løgn … en times tid på en bænk i SOLEN ☀️ mens jeg ventede på at de gæve cyklister kom hjem igen.

Der er ingen tvivl om, at det var det rigtige at gøre (siger jeg til mig selv), og nu hvor den effektive fys rent faktisk har fået lettet smerterne, står det soleklart, at det ikke kunne eller skulle have været anderledes (gentager jeg til mig selv) – men tro mig – jeg har fortrudt den beslutning mindst 30 gange i løbet af dagen. Som aflad for min svaghed tilbød jeg, at vaske kærestens cykel, da han kom hjem efter hvad han kalder “en fantastisk tur”, mens jeg sammenbidt endnu en gang konstaterede (for mig selv), at det var den helt rigtige beslutning.

Det er ikke rart at skulle erkende, man er en skrøbelig gammel dame, der kan få hold i ryggen af at køre lidt MTB.

Heldigvis er der atter en dag i morgen, hvor jeg allerede nu ønsker mig selv al mulig og held-og-lykke. Der er enkeltstart – 21 km opad – 1000 hm – ganske enkelt. Knæk-og-bræk, siger jeg bare.