Lanzarote note #11 – Eneboet i skyerne

Mandag 5. Februar 2018.

Eremita de las Nieves. Eneboet i skyerne. Betegnelsen dækker over en lille kirke på en vindblæst knold højt oppe i bjergmassivet på Lanzarotes nordlige spids. Deroppe blæser vinden så hårdt, at man skal holde på cykel og briller, der ellers blæser væk, og man skal se at komme ned igen i en fart, før man begynder at ryste af kulde (på trods af udleveret varmetæppe). Jeg ved det, for jeg har været der. I dag.

Etapen var en enkeltstart, og vi blev sendt afsted med 30 sekunders mellemrum. Det er første gang, jeg har prøvet at starte fra et podium og vide, at dem jeg skal kæmpe imod kommer lige i hælene på mig. Kæmper er måske så meget sagt, for jeg er ikke i stand til at byde dem megen modstand, når det går opad som her, og der gik da heller ikke mere end 5 kilometer, før mine nærmeste konkurrenter overhalede mig og med hastige tråd forsvandt i horisonten.

Som bekendt er jeg ikke den hurtigste ged på bakkerne, så det tog mig 2 slidsomme timer at nå de 21 kilometer/800 højdemeter fra stranden i Famara op til målstregen foran kirken. Det var ikke kun det løse grus og de til tider stejle stigninger, der var udfordringen – næh, igen var blæsten en heftig modspiller (10 m/s), som gjorde, at jeg på nogle af de udsatte toppe simpelthen stod af cyklen af frygt for at blive blæst af sporet, hvor der var smalt, knoldet og laaaangt ned. Better slow than sorry… og så fik jeg også (meget belejligt) mulighed for at lette presset på min ømme lænd/ryg, som ikke var helt indstillet på at samarbejde hele vejen op!

Dagens tur får mig til atter at konstatere, at jeg virkelig godt kan lide at køre opad. Den særlige zen-følelse jeg falder ind i, mens jeg bare træder og træder, det bedste jeg har lært. Langsomt, men sikkert opad. Jeg havde helt glemt, hvor fedt det kan være. Og hårdt. Nå ja, og så hvor meget jeg egentlig hader blæst.

Selv er jeg godt tilfreds med, at jeg overhovedet kom op. Jeg har ikke kørt en stigning af denne karakter i 2,5 år, og jeg var derfor meget varsom med at holde pulsen nede. Måske lidt for varsom? I al fald havde jeg masser af overskud til den lange vej hjem… Ned ad bjerget og tilbage til La Santa. Yderligere 22 km. Når dertil også lægges turen ud til startstedet i morges, ja så løb dagens samlede distance op i 58 kilometer og 1100 hm.

 

 

.