Lanzarote note #5 – de udvalgte

Tirsdag 30. Januar 2018.

Bjergrygge og modstandssand
Lige ude bag La Santa ligger en række højderygge, og når det ikke blæser for meget, og vejret ellers arter sig, så kører man åbenbart “The ridge”. Vi var i dag udvalgt til at få denne tur med i scrapbogen. Ikke dårligt. Selv om det var en lidt skrap start på dagen at klatre op over de tre bakkekamme, så var det også en stor oplevelse at køre hen over klippefoldninger og -sprækker deroppe på rygningen og nyde udsigten milevidt omkring.

Efter bakkerne kom nogle nye bakker, hvor klippegrunden nu var dækket af et tykt lag gult sand. Så tungt og dybt, at det var som at køre i klister – og så modstandsgivende, at det var svært at holde cyklen på ret køl. Igen en tur, der var særligt udvalgt til os, fordi vi har tilmeldt os det årlige MTB 4stage race i næste uge, og sandbjergene er en del af løbets første etape.

Plask og pytter
Jeg burde måske hellere skrive Sjask og Søer. For da vi omsider kom fri af sandet, forsatte det opad i løst grus og plovfurer, og netop som vi nåede en top satte regnen ind. Som i sjask, plask øsepøse regnvejr. Det var ikke helt sjovt, for nu begyndte en nedkørsel over græs, tuer, marker, plovfurer og traktorriller ikke at forglemme. Jeg kunne ikke se en snus, og stierne stod hurtigt under vand, så vi måtte pløje gennem enorme pytter (søer) af pløret muddervand. Lidt sjovt faktisk, for her kunne man opleve en flok granvoksne mænd (og mig som eneste kvinde) klikke ud af pedalerne, stikke benene ud til siderne og løfte fødderne højt op, for at blive mindst muligt våde, når vandet sprøjtede op om cyklerne. Den næste halve times tid silede det ned, og vi blev gennemblødte til skindet og så iskolde, at vi bogstaveligt talt rystede af kulde.

Da vi nærmede os La Santa klarede himlen op og solen skinnede ned på vores plørede cykler og kolde skrog. Og det var så her, at vores guide fortalte, at vi var de eneste, der nogensinde havde kørt den tur i regnvejr, og at han forøvrigt aldrig havde oplevet en byge, der varede længere end 5 minutter. Jo tak, siger jeg bare, det er egentlig ikke den slags oplevelser, jeg ønsker at være særligt udvalgt til at få!

Det tog mig lang tid at holde op med at ryste, da vi omsider kom hjem.

Solskin og massage
Til eftermiddag var vi heldigvis blandt de udvalgte, der kunne nyde en kop kaffe i solen, som for allerførste gang, mens vi har været her, skinnede og varmede. Ude i horisonten kunne vi se de store, sorte skyer true, men de blev derude, mens vi nød solens stråler over stræk-ud-timen på Vulcano-plænen og bag palmerne i det fjerne ved solnedgangstide.

Egentlig går det jo meget godt. Jeg hænger på holdet, og jeg nyder at være på cyklen. Min højre arm (skulderopereret i foråret 2017) nyder det måske knap så meget, som resten af mig, og den gør mere væsen af sig end godt er. Hævet, øm og i dag næsten følelsesløs/lam. Så jeg smuttede også lige forbi massøren og fik løst op for nogle af alle de spændinger, den forårsager i min ryg og nakke.