Lanzarote note #8 – dagen før

Fredag 2. Februar 2018.

Ikke så meget at fortælle. Det er hviledag, inden det i morgen går løs med det store race, og hele Club La Santa er på den anden ende. Her er gennem de seneste dage blevet opstillet startbåse, målstreg og opløbsbarrierer.

Vi valgte at starte dagen med en gåtur og et besøg i fitness-centret, mens vi ventede på, at regnbygerne skulle drive væk. Hen over middag tog vi chancen og satte os på cyklerne og trillede de 12 kilometer til surferbyen Famara langs stranden . Vi slap for regnen. Til gengæld fik vi den nu igen ret aggressive vind at mærke for fuld styrke. Derude på den flade slette ved vandet er der ingen læ, og da blæsten i dag har fejet over øen med 11 m/s, var det til tider slidsomt.

Bølgerne hamrede mod klipperne og stod i kaskader ind over molen i byen, og vinden peb højlydt, mens sandet føg os om ørerne. Alligevel lykkedes det at finde en lille cafe med læ og … ja, sandelig også solskin i en halv times tid. Derefter kom det tætte skydække tilbage, og det var så alt, vi så til solen i dag. Men det var rart, så længe det varede.

Til eftermiddag var der løbsinfo og klargøring. 480 ryttere stiller til start, og de er alle kommet hertil i dag, for at fikse cykler, teste ruten og stå i kø for at hente startnumre. Jeg har også stået i kø. Først i en kø for at få en licens. Løbet er nemlig et officielt UCI-løb, og man SKAL have licens for at deltage. Den kostede 10 Euro og dækker alle fire dage. Så stod jeg i kø for at få mit startnummer. Her skulle jeg vide billed-ID, for at få lov at være med. Dernæst stod jeg i kø for at få min goodiebag inkl. etapekort og instruktioner. Men nu er jeg klar.

Så regnede det igen. Og så klarede det op igen, og så fik vi alligevel en fin solnedgang at kigge på.

Nu er klokken er 22.00. Udenfor hyler vinden så højt, at vi ikke kan tænke en tanke. Det er skræmmende, så vild den blæst er. Det bliver en lang dag på rammen i morgen, hvis den ikke snart taber pusten! Jeg får i forvejen rigeligt at gøre med at kæmpe mod klokken, hvis jeg skal gøre mig håb om at komme i mål inden den officielle lukketid – også at skulle kæmpe mod vinden gør ikke mine chancer større.