Ruhetag

Harzen 16/5-19

Jeg er tilbage i Harzen på en fire dages bededagsferie. Det er lidt med bævende hjerte og rystende ben, at jeg har kastet mig ud på denne tur, for jeg ved jo godt, at her er lagt op til nogle lange dage inkl. en del stigninger. Ikke noget, der “normalt” ville afskrække mig synderligt, men denne gang – jo!

Det er nemlig ikke mange ture eller km, jeg har tilbagelagt det seneste halve år efter mit styrt i oktober, og det er således en noget sølle udgave af madammen, der skal på tur. Tungere, træt og slatten 🙄 Meeeen det er også den eneste måde at “komme tilbage” på; at kaste sig ud i det, og se hvor langt det kan bære.

I dag skulle have været den første, spæde langsomme start. Efter den lange køretur herned (i kø), var det planen at der skulle trilles en lille intro-tur på cyklen, for liiige at mærke formen. Men sådan blev det ikke.

Vi blev nemlig mødt af kulde, tung tåge og øsregn,  så cyklerne forblev i bilen, mens vi gik en kort tur rundt i byen (Hahnenklee) iført paraplyer og vinterjakker. Her var ærligt talt ikke meget at kigge på. En  død ski-by uden sne, der endnu ikke er transformeret til en sommerturist-by, fordi her ikke er sol. I mange af butiks- og restaurantruderne sidder skilte, hvor der står “Ruhetag”. Hviledag. Rart at vide, vi ikke er de eneste, der dovner i dag.