Windbeutel

Harzen, 17/5-19

Jubiii. I dag var en god dag.

Jeg har cyklet 58 kilometer rundt her på Harzens skråninger, og jeg har moslet mig små 1000 højdemeter opad. Jeg troede ikke, jeg ku’ – men det ku’ jeg, og det er en stor sejr. For selv om jeg helt tydeligt mangler Power i stængerne, så er der altså nok tilbage af min grundform til, at jeg stadig kan komme op over toppene. Med alle mine ekstra sofakilo endda!

 

Den power,  jeg taler så meget om, at jeg mangler, er den der styrke, hvor man kan lave et eksplosivt kraftudbrud og lige træde sig ud af de tunge situationer. Lige træde sig ud af en mudderpøl. Lige træde sig op over en rod på en opkørsel. Den power har jeg ganske enkelt ikke. Men det monotone tråd med de tunge tramp har jeg stadig, og det bragte mig gennem dagen.

Turen gik fra Hahnenklee og ud i oplandet. Forbi smukke søer, hvor skoven spejlede sig i det blanke vand, på skovveje mellem tårnhøje graner og ad stier med både rødder og skærver. Mange af stierne er gamle tipvognsveje, der vidner om fordums minedrift her i Harzen. Nu er vognskinnerne fjernet, og stierne er meget fine og hyggelige at cykle ad. Men skoven er også under forandring. Mange store områder har døde/knækkede træer, der er bukket under for storm, og andre områder bliver skovet, så stierne er opkørte og stammer ligger i stabler langs vejsiderne.

Dagens højdepunkt var, at det OMSIDER (efter 2 tidligere besøg i regionen) lykkedes mig at få smagt en windbeutel – Harzens nationalkage. En windbeutel er som udgangspunkt en helt almindelig vandbakkelse med flødeskum og frugttilbehør. Men her i Harzen er størrelsen ikke helt almindelig. Sådan en krabat er nemlig enten meget stor eller mega meget stor. Jeg bestilte bare en lille model med syltede kirsebær, men alligevel var den væsentligt større end min kaffekop, og alt det flødeskum kunne jeg altså ikke spise.

Benene holdt og vejret holdt… men min piskesmældsnakke synes, at 7 timer på farten var lige i overkanten, og den sidste time af turen var knap så fornøjelige. Men jeg er glad og godt tilfreds. Jeg ku’ sku’.