200 kilometer igen igen

200 km med en gennemsnitsfart på 25 km/t. Det er jeg godt tilfreds med, så tidligt på sæsonen.
200 km med en gennemsnitsfart på 25 km/t. Det er jeg godt tilfreds med, så tidligt på sæsonen.

Back on track.
Så er jeg dælme tilbage på cyklen for alvor. Tilbage på den velkendte sjællandske asfalt, og det er som om tiden har stået stille. Jeg har kørt brevetruterne en hel del gange sidste år, og de har prentet sig klart og tydeligt i mit sind. Det stod klart, da jeg i går tilbagelagde årets første brevet og sæsonens tredje landevejstur.

Det er helt exceptionelt at køre 200 kilometer så tidligt på sæsonen, og jeg havde derfor (som altid) vogtet over vejret i en hel uge. En ting er, at det er koldt på denne tid af året, noget andet er den ofte hårde vind, der giver ekstra chillfaktor, men risikoen for regn oveni er noget jeg virkelig frygter. At være våd gør nemlig bare kulden endnu værre at tackle. Så jeg har været en flittig gæst på www.dmi.dk.

Regn selvfølgelig
Der SKULLE ikke have været noget regn. Men det var der! Lørdag morgen klokken 7 var det tåget og fugtigt. Vejene var dyngvåde efter nattens regn og morgenkulden bed i kinderne. Vi var 8 friske cyklister, der begav os afsted, og efter blot 10 minutters tråd begyndte regnvejret. Øv. Mine sokker blev våde trods overtræk og plastposer og mine luffer blev gennemblødte. Det resulterede i døde fingre og bortkommen kontakt til mine tæer. Hvorfor skal jeg altid fryse? Hvorfor skal det altid regne?

Det positive var – og det var virkelig positivt – at der ikke var nævneværdig vind. De foregående to lørdage har jeg bare trampet i modvind med vindstød af hård kuling, så det var en stor befrielse, at vinden blev hjemme i går.

I fin form
Turen gik som sædvanlig til Mørkøv og tilbage igen. Intet nyt under solen, og bestemt intet nyt i Mørkøv. Jeg kunne huske hver en bakke, hvert et sving og hvert et hul i vejen. Men det var som om, bakkerne ikke var nær så lange og stejle, som om hullerne var færre, og selv distancen var ikke frygtindgydende. Jeg blev ikke træt. Jeg er ikke øm, hverken i ben eller bag. Jeg er åbenbart i fin form.