Antiklimaks

image

Det er gået op for mig, at selv om jeg på den ene side nyder, at presset er lettet og forventningerne indfriet, så savner jeg på den anden side, at der er noget, jeg skal opnå, at der er et mål. Noget, som holder mig til ilden, som får adrenalinet til at rulle, og som kan tilfredsstille mit præstations-gen.

Det er lidt tomt, at målet nu er nået. Antiklimaks. En flad fornemmelse. Der er jo ikke længere noget “daring greatly” at træne hen imod. Der er ingen umiddelbar grund til at mase på, blive stærkere, holde ved. Det, som har optaget mig så meget og fyldt al min fritid det seneste halve år er væk. Overstået.

Jeg har nydt glæden og stoltheden over at have gennemført, men allerede nu, ti dage senere, blegner begejstringen i savnet og tomheden.

Det er ikke fair.