Appelsindalen

Jeg er et slangemenneske
image

Soller-toppen ligger i 498 meters højde, og at kommer der forbi indebærer passage af 21 hårnålesving opad og yderligere 31 sving nedad.

18 grader, blå himmel, varm sol, kold luft. En herlig start på det, der blev en herlig dag på rammen. Det var SÅ stort, at jeg i dag – for første gang i år – følte for at springe ud i shorts og korte ærmer.

Turen i dag gik direkte op i Mallorcas højest besungne og stærkest turistede områder. Over Soller-passet med de mange hårnålesving, gennem appelsindalen, op til Deia med de berømte postkortudsigter over vandet og forbi Valldemossa med det verdenskendte kloster.

Efter 20 km ‘transport’ rammer vi stigningen op til Soller. Det er et bjerg, jeg holder meget af, og glæder mig til at køre hver gang. (Kun overgået af min passion for at køre over ‘Orient’, som jeg netop har erfaret vi skal i morgen. Jubii.)

Når man nedefra kigger op på Soller-knolden, ser den frygtindgydende ud med sine 6,5 kilometer snoninger, der bugter og smyger sig som en slange mod toppen. Men jeg elsker altså serpentinersving, så jeg må vist være et ægte slangemenneske! Når man som jeg er den absolut sidste på holdet, der påbegynder opstigningen, er det også frygtindgydende at se rækken af cyklister slange sig opad, uopnåeligt langt foran, og samtidig se hvordan kolonnen bliver længere og længere, efterhånden som bakken bider fra sig, og de stærkeste trækker fra.

Jeg er en langsom starter, og jeg skal lige finde mit tråd. Realiteten er, at jeg kun har eet tempo. Mit eget! Derfor ender jeg altid som nummer sidst, når vi lige rammer bjerget. Meen, når jeg så først kommer i gang, har jeg et fornuftigt, ensartet og vedvarende tråd, og langsomt haler jeg ind på de andre, som starter hårdt og går døde undervejs. Derfor er jeg bestemt ikke nummer sidst på toppen.

Gårsdagens regn har efterladt vejene fedtede, snaskede, med store vandpytter og glatte – især i svingene – så nedkørslen foregik særdeles forsigtigt. Da jeg når bunden kramper og smerter mine hænder af at trykke på håndbremsen i en uendelighed. Dagen bød i øvrigt på et styrt i netop et hårnålesving, hvor cyklen gled og rytteren forvred sin skulder og nu ligger til observation for brud på hospitalet. Øv.

Vinke til Michael Douglas
image

Port de Valldemossa er berømt for sin skønhed og lidt afsides beliggenhed. Det tiltrækker kendisser fra den ganske verden.

Efter Soller-strabadserne kom vi ned til Soller by, som ligger i appelsindalen. og ja, der er mange appelsintræer, og frugterne hænger orange og flotte og tynger grenen mod jorden. Derefter kom endnu en knold på 4,5 km opad til Deia. Et bjerg med fuld forløsning. Tænk sig, der har man siddet i solen og stegt, mens man pruster som et bæst og slås med syre i lårene og uafbrudt stigning, og da man passerer toppen åbenbarer der sig en helt fantastisk udsigt. Forrevne klipper, azurblåt vand, skumtoppe, der brydes mod kysten, rovfugle, lys og luft. Wow.

Vi kører deroppe på bjerget og følger vejen ned langs kysten, og nu blev det alvor. Det var et stykke på 15-20 km, jeg ikke synes er for tøsedrenge. Det nev. Av. Hvorfor? Svaret er stigningsprocenter. Bakkerne var lange og stejle. Flere stod af og trak, og det er absolut ikke ofte, jeg har set det være nødvendigt. Der var flere af stigningerne, hvor jeg også blev i tvivl om min evne til at overvinde dem. Jeg var flad, da vi omsider nåede frem til Valldemossa.

Heldigvis havde vi en pause, og forunderligt nok, så er det utroligt hvad en cola, en sukkergel og mulighed for at strække musklerne kan gøre. Efter 10 minutter er ben og hovede klar til at fortsætte.

Så gik turen til udsigtspunktet, hvor man kan se ned til Port de Valldemossa. Den lille, eksklusive og gemte havn, hvor de kendte ynder at slå deres folder. Jeg vinkede til Michael Douglas, som har sommer hus dernede. Jeg ved nu ikke om han var hjemme eller så det. Havnen ligger idyllisk dernede, omgivet af grønne skråninger og med udsigt til et vandfald, der kaster sig ud hundrede meter oppe.

Frokost i solen på torvet
image

Esporles er en hyggelig lille by med cafeer på torvet og et yndet frokoststop for sultne cyklister

Efter sådan en hård dag på kontoret var det herligt at få en halv times frokostpause i solen på torvet i Esporles, inden vi vendte næsen hjemad. Der blev lige foretaget en rask afstemning i gruppen om vejvalget. Endnu et bjerg eller den lige vej. Der var flertal for endnu en stigning, hvorfor vi kom op af halvhjernebakken (3,5 km) og bagsiden af militærbakken (4 km) før vi endelig kunne trille cyklerne i kælderen for natten.

Dagens fakta
image

Her er dagens nøgletal:
Distance: 100,6 km
Højdemeter: 1780(meter lodret op)
Max fart 54,2 km/t
Gns fart: 18,2 km/t
Kalorier forbrændt: 4150 kcal
Vi målte en stigningsprocent på 16 et sted.

1 dunk vand
1 dunk energidrik
2 sukkergel
1 energibar
1 cola