Atlanterhavsdyp

imageJeg er træt. 32 timers transport og fire flyveture før jeg endelig kunne stå med fødderne i Atlanterhavets bølger. Men hvilke bølger!

Luften er lun, himlen er skyet og bølgerne bruser med kraft og energi, på den brede sandstrand, som var vores første udflugtsmål. Bare en lille trilletur for at indstille cyklerne og finde os tilrette på rammerne, som de næste 10 dage skal være vores opholdssted i de lyse timer.

Turen gik lidt gennem byen Praia dos Ingleses og så ned på stranden. Lige præcis på denne strand er der historiske klippeudskæringer og en lille gåtur, med udkigspunkter og moderne figurer, skabt efter fortidsmenneskets klippedesign. Vi gik naturligvis op og kiggede ud.

Der var ikke mange folk på den strand. Men dog nogle, der fangede krabber. Vi fik lov at kigge i fangstspanden og springe af bare forskrækkelse, da den ene af krabberne faldt ud på sandet og var særdeles krigerisk og angrebslysten. En sært udseende død fisk fik også vores udelte opmærksomhed, og længere henne mødte vi en far og hans sønner i gang med at ordne fiskegarn.

Nu er det aften og efter en overdimensioneret, ostebehængt fed og salt pizza er landet i min mave, vil øjnene bare gerne have hvile. Så godnat.

imageimageimageimageimageimageimage

cyklerne besigtiges.
cyklerne besigtiges.

image imageimage