Brasilien på MTB

Om to dage er jeg på vej til Brasilien, for at opleve landet fra min Ldy-saddel.

Laaang vej
Der er planlagt 608 kilometers cykling hen over godt 9.500 højdemeter i løbet af 10 dage, med stop ved en masse vandfald, udsigter og almindelige turistfornøjelser. I det hele taget er det lange distancer, vi taler om, når man sådan gerne vil til og rundt i Brasilien. Alene flyveturen har fire stop: Paris, Rio de Janeiro, Sao Paolo, Florianopolis, før vi overhovedet kan finde cykelshortsene frem. Små tyve timers rejse.

Jeg har aldrig tidligere rejst i Brasilien, så for selv at få et overblik over turen, måtte jeg lave et kort med etaperne. De grønne stræk er transport med bus, hvor vi allerede er blevet advaret om, at det er mange timer, vi skal sidde og bumle afsted.

Såeh – jeg har forberedt mig til tænderne og proppet iPad’en med gode bøger (Mofibo), gode film (Viaplay), gode spil (bl.a. sudoku) og ikke mindst alverdens apps til at lege med foto og film… og selvfølgelig en ekstra powerbank, så jeg kan holde elektronikken kørende på de lange transportstræk.

brasilien-rute3

Og så er der lige den nødvendige trivia:
Brasilien er en demokratisk republik med 202 millioner indbyggere, og alene i Sao Paolo bor 20 millioner af dem.
Hovedsproget er portugisisk, gennemsnitslevealderen 71,1 år og flere end 90% af befolkningen er katolikker.

Turen til Brasilien er arrangeret af Bikeitalien.
Læs beskrivelsen af turen på Bikeitaliens hjemmeside.