Cykelchikane

Kan man ikke cykle, så tager man den da bare sin cykel med i toget… eller gør man? Min oplevelse med DSB i dag viser, at det gør man så sandelig ikke “bare”.

Jeg cyklede i fredags til mit sommerhus i Korsør (se evt. indlægget nedtællinger). I dag skulle jeg så hjem igen, men med dagens stramme program havde jeg ikke tid til, at det blev PÅ cykel. Det blev i stedet MED cykel. I tog.  Og det blev en kedelig oplevelse, hvor jeg blev udsat for cykelchikane. Fra DSB.

Billet til cykel – tjek
Som så mange gange før stod jeg ellers klar på stationen til tiden og med gyldig rejsehjemmel. Det vil sige, at jeg havde svunget rejsekortet foran den blå boble, modtaget det godkendende “pliiing” og fået en venlig meddelelse i displayet med ønsket om en “God rejse”. Billet til mig – tjek.
Jeg havde også indløst min cykelbillet (gyldig 2 timer) for 26 kroner via app’en Mobilbilletter og sikret mig, at der var rigeligt med strøm på mobilen til, at jeg på hele turen ville være i stand til at fremvise mit køb. Billet til cykel – tjek.

Pladsbillet til cykel – utjek
Toget rullede ind på perronen. Her er det vigtigt at bemærke, at der var tale om et InterCity-tog. Dørene går op og en rødhåret DSB-kontrollør i stramtsiddende nederdel stiger ud. Jeg spørger hende straks, hvilken vej jeg skal gå, for at finde cykelparkeringen i toget. Svaret er, at det kan jeg da se på min pladsbillet. Jeg smiler og svarer, at jeg ikke har købt pladsbillet, da jeg ved, at toget som regel er næsten tomt sådan en søndag formiddag, og det ikke plejer at være et problem at finde siddeplads. Hertil svarer den rødhårede: “Du kan se det på din CYKELpladsbillet”.

Jeg er målløs. Pladsbillet til min cykel? Det har jeg altså aldrig nogensinde hørt om. Det kan godt være, jeg er nærig (eller dum), men at betale ekstra 30 kroner for en pladsbillet til min cykel, har jeg aldrig fundet nødvendigt… endsige overvejet kunne være en mulighed. Det får mig til at tænke på salige Simon Spies, der betalte for et ekstra sæde i teatret til sin stok. Min cykel er ikke så fin på den, at den behøver særlig forudbestilt, afmålt vinyl at stå på. Jeg må have set vældig himmelfalden ud, for kontrollørdamen skyndte sig at fortælle mig, at i perioden 1. maj til 31. august er det ikke et valg men et krav, at have en pladsbillet til sin cykel.

Cykelchikane #1 
Så starter farcen.

Jeg siger: “OK. Den køber jeg online, så snart jeg er kommet om bord”.
Hun siger: “Nej, det kan du ikke. Den skal være bestilt i forvejen”.
Jeg siger: “OK. Så betaler jeg beløbet til dig”.
Hun siger: “Nej, det kan du ikke. Jeg sælger ikke billetter”.
Jeg siger: “Er toget da helt fyldt, så der ikke er plads til mig og min cykel?”
Hun siger: “Nej, men det gør ingen forskel. Du skal have en pladsbillet”.
Jeg siger: “Hvad så nu?”
Hun siger: “Du må finde en billetautomat og købe en pladsbillet til næste tog. Du kan ikke komme med nu”.

… og så fløjter hun afgang, går om bord, smækker dørene og kører lige for næsen af mig!

Der står jeg frustreret tilbage. Jeg skal nå en teaterforestilling i København, og har ikke alverdens tid at give af. Heldigvis kommer der et InterCity lyntog om 10 minutter. Så jeg får travlt.

Cykelchikane #2
Med cyklen på nakken spæner jeg op ad de 30 trin fra perronen og ad den lange bro over sporene til billetautomaten. Haler Dankortet frem og trykker mig igennem menuerne. Cykelbillet. Cykel pladsbillet … og mødes af et skærmbillede, der meddeler mig, at det sandelig ikke er muligt, at reservere plads til cykler. Hvorfor pokker henviste kontrollør-damen mig så her til?

Jeg er desperat. Frustreret.  Og godt gal i skralden. Hvad fan… er meningen? Jeg må så på DSB’s hjemmeside via mobilen for at finde ud af, hvordan hulen jeg så får fat i en pladsbillet. Inden jeg har fået søgt, scrollet, ventet og omsider fundet frem til siden med informationen er lyntoget således også kørt! Næste tog er et i dagens anledning særligt indsat regionaltog. Min sidste chance for at nå til København i tide. Der er 12 minutter at løbe på.

Cykelchikane #3
Det viser sig, at pladsbilletbestilling endnu ikke er digitaliseret. Man skal nemlig ringe 70131415. Så det gør jeg. Her skal jeg igennem den obligatoriske “Tryk-1-hvis-det-drejer-sig-om”-svada tre gange plus en smøre om min villighed til at deltage i en brugerundersøgelse efter endt betjening samt en oplysning om, at samtalen bliver optaget. Således går de første dyrebare minutter. Endelig får jeg en flink mand i røret, som lytter, taster og derefter meddeler mig, at “man desværre ikke har åbnet for pladsreservation til cykler på det næste tog”. Og her fortsætter farcen.

Jeg siger: “Hvad skal det nu betyde? Kan jeg så ikke komme med?”
Han siger: “Nej, det kan du nok ikke”.
Jeg siger: “Jeg har allerede misset to tog. Jeg SKAL med”.
Han siger: “Så må du spørge kontrolløren, om han vil gøre en undtagelse og tage dig med uden pladsbillet”.
Jeg siger: “Jamen, den forrige afviste mig jo”.
Han siger: “Ja. Men jeg kan lave en pladsbillet til dig til det næste tog, som går om 45 minutter. Så kan du indløse den, hvis du ikke får lov at komme med det førstkommende tog”.

… og sådan gik det til, at jeg spænede ned til perronen igen fast besluttet på at stige om bord på førstkommende tog – pladsbillet eller ej. Jeg var forberedt til tænderne med skærmfoto, reservationsnummer, billet og rejsekort og det store forklarer-fjæs, når kontrolløren dukkede op. Og hvad skete? Der kom slet ingen kontrollør på den tur!

Men for pokker. Er det rimeligt, at man skal stige på toget med en instruks om at forsøge at charmere kontrolløren og med ondt i maven over, om man nu får en bøde for ikke at have en pladsbillet, som ikke kan bestilles? Jeg synes det ærligt talt ikke.

I København skiftede jeg til S-toget, og det var trygt og godt. Her er cykler nemlig velkomne – og gratis – på lige fod med barnevogne, kørestole og andre tingester.

Det skal siges, at havde jeg der midt i kaos haft tid til at læse hele siden på nettet, ville jeg  (længst nede) have læst, at man IKKE behøver pladsbillet til sin cykel på et regionaltog – kun på InterCity og InterCity lyn. Men se, det vidste billetmanden i telefonen jo heller ikke engang.

Cykelchikane #4 – FAKTA
At få en cykel med InterCity-toget fra Korsør i sommermånederne koster altså både en særlig billet (26 kroner) og en særlig pladsbillet (30 kroner). I alt 56 kroner. Selv om du altså har betalt for rejsen (og dermed pladsforbrug) SKAL du også betale et ekstra beløb, der er dyrere end selve rejsen, bare fordi det er sommer.

Jeg har tjekket op på reglerne for barnevogne, og fundet ud af, at barnevogne ikke kræver særbillet (0 kroner) og selv om man såmænd også skal købe pladsbillet til barnevogne, så er den også gratis (0 kroner).

Reglerne for kørestole er lignende. Kørestole skal heller ikke løse særbillet (0 kroner) men dog skal bestille pladsbillet senest 2 dage før. Kørestolspladsbilletter er også gratis (0 kroner).

Jeg fatter det ikke – men cykler – tjaeh, de skal altså BÅDE betale særbillet OG særlig pladsbillet, mens andre ikke skal betale noget som helst. Hvis ikke det er cykelchikane såeh…