Cykelkontrol

20130815-164138.jpg

Cyklerne er blevet kontrolleret for reflekser og lygter, og de er godkendt.

Så er jeg fremme i Frederikshavn. I morgen tidlig kl 06.00 går starten på SBS 2013.

Det har været et par hektiske dage, hvor jeg har skrevet lister og pakket i en uendelighed. På gulvet i stuen har ligget bunker med tøj, bunker med mad, bunker med energiprodukter, bunker med cykelreparationsgrej og bunker med medicin, plastre og tape. Det er dælme noget af et udstyrsstykke at skulle køre sådan en tur!

Vi er heldige, for vi har servicebil med. En god ven har taget tjansen at køre vores kassevogn. Det er bare luksus, at vi kan have alle vores ting med i bilen, selv om vi kun må møde den på kontrolstederne.

Vi er fem tilbage af den oprindelige trup, og vi har aftalt at følges med andre tre, så vi bliver en flok på otte som følges. Vi har aftalt, at holde en fart omkring 25 km/t. Det er et overkommeligt tempo, hvis bare vejret arter sig nogenlunde.

20130815-164726.jpg

Man kunne måske også tage turen på en bycykel? Narj!