Danmark dejligst

Der er et yndigt land
Det var et sandt bombardement af farver og dufte, der ramte denne glade cyklist, da hun begav sig ud i forårsskoven sådan en helligdag i maj. Jeg skal da lige love for, at Danmark står smukkere end smuk derude.

På vej til skoven kørte jeg langs fjorden. Her svømmede små dunede ællinger i paradeformationer efter andemor, dykkede lystigt for derefter at poppe op som kammerjunkere fra bunden af koldskålen. De vilde blomster holdt regnbuefest langs fjordens bredder og kastanjen stod mægtig med sine hvide ‘lys’, som rakte ind over fjordstien, som for at vise vej. Ren Morten Korch.

Jeg tilbagelagde også et stykke ad landevejen, og her var jeg flankeret af den intense sennepsgule raps, der river i næsen og næsten skærer i øjnene, og pludselig åbenbarede sig en æbleplantage, hvor duften blev mild og de blomstrende træers kroner lignede små lammeskyer på stilke. I skoven havde ramsløg i tusindevis overtaget anemonernes job med at klæde skovbunden i hvidt og de friske lysegrønne bøgeblade sørgede for, at filtrere solens stråler så blomstertæppet lå badet i et sart, mytisk lys. Kun foråret byder på så megen magi.

Skoven fortsætter helt ud til havet, hvor de yderste træer klynger sig med rødder og grene til kanten af de stejle klinter. Vandoverfladen lå blank og rolig og mågerne duvede sagte på de små krusninger, mens duften af saltvand blandede sig med lugten af rådnende tang. I dag var uden tvivl Danmark, når hun er dejligst.

Uden mål
Tænk, alle de oplevelser og indtryk fik jeg på en MTB-tur på bare 25 km. Derfor elsker jeg min Mountain Bike! At det kun blev 25 km i dag skyldes stadig hensynet til mine nyopererede øjne. Der bliver ingen større tur før på lørdag (400 km), og jeg er bare glad, hvis det i det hele taget kan lade sig gøre at køre da.

I dag, som ofte før, kører jeg bare derudaf og drejer lidt på må og få og ser, hvor det fører mig hen. Jeg oplever tingene meget intenst, når jeg kan køre i skoven, på grusstier og landevej i een pærevælling uden mål, tidshorisont eller rute. Er der en bakke, tonser jeg op ad den i vild fart, og er der en udsigt, stopper jeg og nyder den. Altid kommer jeg hjem med en nyopdagelse og et smil på læben.

Dagens nyopdagelse var, da jeg kom forbi et træskilt præget med teksten ‘Speakers Place’. Det forkyndte, at jeg nu var ankommet til et særligt sted. Et tingsted. Der ude midt i skoven, udformet som en slags skovarena, er der bygget siddetribuner af store træplanker og udformet et talerpodie i midten og bagved ligger et bålsted. Så kan man holde møder, børnefødselsdage, bålaftener og andre former for komsammen ude i naturen. Et spændende og anderledes initiativ.

Speakers Place - midt ude i skoven.

Speakers Place – midt ude i skoven

.