Den onde klinge!

20130821-150409.jpg

Sådan ser et fyldt brevet-kort ud. Alle stempler er indhentet. Et dyrebart dokument, som blev afleveret i mål, og nu er på vej til Frankrig for at blive verificeret. Beviset på, at jeg har gennemført SBS2013.

For en uge siden sad jeg på et bjerg på vej til Skien i Norge. Det bjerg vil jeg aldrig glemme. Det tog os fra midnat til fire morgen, at forcere de stejle bjergsider. Vi var våde efter dagens skybrud og iskolde af nattens kun 6 graders varme. Vi var trætte efter dagens tilbagelagte 300 km bakker og vi var møre efter tre dages strabadser. Vi var sultne, tørstige og søvnige. Vi var ømme og klatøjede. Den nat var jeg seriøst ved at kaste op ved hvert vejsving der afslørede endnu en strækning opad. Jeg frygtede, at både min lygte og mine lårmuskler ville kortslutte og gå i sort, og mine rystende arme vælte cyklen og mig omkuld og ud over skrænten. Den nat, på det bjerg var jeg liiige ved at stå af cyklen og opgive projektet.

Dette fortæller jeg, fordi set i bakspejlet, så er det ikke den lange distance, der er den største udfordring ved SBS. Det er stigningerne. Højdemeterne. For pokker da osse. De mange kilometer kan køres på stor og lille klinge, men de stejle bakker… puha, det må vist være den onde klinge!

Jeg skal nok forsøge at uddybe lidt mere de næste dage… men hold da op, hvor har jeg haft behov for at sove. Meget mere end jeg plejer. Så det er endnu ikke blevet til så meget skriveri om selve turen. Det kommer!