Op ad bakke

20130317-203924.jpg

Kan du mon se cyklisten, der har opgivet i modvinden og trækker op ad bakken på billedet?  Lige under træet ude til venstre? Jeg trak ikke!

Denne blog bliver een lang klage over vejret, kan jeg godt fornemme. Åndssvagt, for jeg kan jo ikke gøre noget ved det. Men altså, for pokker, hvad sker der for det forår? Igen i dag måtte jeg op mod hård vind, vindstyrke 11 m/s og en chillfaktor på minus 14. Det er slet ikke sjovt, mere en sur pligt. Kun fordi jeg manglede lidt rammetid på kontoen, for at overholde ugens mål på fire timer i sadlen, tog jeg mig sammen og kom ud. Det blev til 22 km bakker i hård vind.

Start altid i modvind
Jeg valgte bakketuren ud over markerne, og det betød, at jeg havde vinden i ryggen på udturen. Det gik tjep. Det er egentligt mod al fornuft, at starte MED vinden, så man skal MOD vinden, når man begynder at blive træt og skal hjemad. Men det kunne ikke være anderledes, for jeg ville ud til bakkerne. Hele vejen ud forberedte jeg mig mentalt på at skulle i modvind hjem. Alligevel blev jeg ret overrasket over, hvor koldt og stridsomt det egentlig var, da det kom til stykket. Så jeg kan kun indskærpe over for mig selv og andre, start altid i modvind, så du bliver båret hjem!

Op ad bakke
Det skal lige siges, at ingen af dagens bakker er store nok til at være nævnt i den ellers meget informative online bakkeguide www.climbs.dk, men det gør dem altså ikke helt harmløse. Der er bid og slid i dem alligevel.

Og det blev da i sandhed op ad bakke hele vejen hjem. For det første, fordi jeg slet ikke er i bare nogenlunde acceptabel træningstand, så der var da et par stigninger, jeg ikke kunne erindre nappe så meget i lårene, som de gjorde i dag. For det andet betød vinden direkte i ansigtet, at nogle af vindstødene fik mig næsten til at køre baglæns. For det tredje var jeg ude i åbent land uden nogen form for læ, så sliddet var konstant uden pauser.

Jeg indrømmer det. Jeg var lidt mør, da jeg nåede hjem. Og kold.