Elefantens vuggevise

Tirsdag
I dag har jeg haft fri – altså cykelfri. Det betyder dog ikke, at programmet ikke har været tætpakket. Jeg var oppe allerede klokken 6 og klokken 7.30 sad jeg på bagsmækken af en jeep på vej ud til dagens oplevelser i Chitwan nationalpark.

Parken bryster sig af at have pansernæsehorn, læbebjørne, krokodiller og ikke mindst en bestand på 125 voksne bengalske tigre. Dem skulle vi ud at se, om vi kunne få øje på i dag.

Morgentemperaturen var perfekt omkring de 22 grader, da vi sejlede ud på kanotur på floden. Kanoerne er udhulede træstammer, udhugget i eet stykke af silkeblomsttræ, som i øvrigt står overalt i parken og lyser op med deres flotte, ildrøde blomster. Der er plads til 11 personer og to stagere på sådan en båd. Langsomt drev vi med strømmen om kap med vandhyacinter og småkviste, mens vi spejdede til alle sider efter krokodiller. Når først man har set een, så er det lettere at få øje på de næste, og der var masser af dem. De lå ved bredden og slikkede sol.

Efter en halv times sejlads gik vi på jungle walk. Der er blandt guiderne mange historier om, hvordan de er stødt både på tigre og næsehorn under deres vandringer, men dem så vi heldigvis ikke noget til. Junglen her minder mest om en efterårstør og småvissen skov, hvor der konstant daler brune blade til jorden og dækker græs og stier. Her er ikke nogle særlige dufte og heller ikke mange blomster. Kun støvgrønne buske og slanke stammer iblandet skovsøer med masser af vandhyacinter. Vi vandrer i 1,5 time, og ser både storke, isfugle, skorpioner og termitboer, badende bøfler og da turen er omme er temperaturen steget til langt over 30 grader.

Næste programpunkt var et besøg på statens elefantopdrætstation, hvor de blandt andet havde verdens eneste sæt tvillingeelefanter. Det der overraskede mig her var, at det er parkens bestand af vilde hanelefanter, der sniger sig ind om natten og bedækker de brunstige hunner. Det vil sige, at man ikke aner, hvem der er faderen, hvilket jeg tænker må gøre avlsprogrammet en smule uoverskueligt. Men hvad ved jeg om elefantopdræt? Jeg ved til gengæld, at en elefant kan blive 80 år, skifter tænder seks gange i sit liv og går drægtig i 22-24 måneder. Jeg ved også, at hos afrikanske elefanter har begge køn stødtænder… det har kun de asiatiske hanner. Så meget klogere fortsatte jeg turen ned til floden, hvor elefanterne skulle bade. Et herligt skue.

Eftermiddagen bød på safari på elefantryg. I den værste middagshede satte vi os derfor op på den 45 år gamle Sundikali, der i adstadigt tempo bar os ud i junglen igen. Fordelen ved at være på elefant er efter sigende, at den lugter så meget, at dyrene ikke kan lugte menneskene på dens ryg samt at den går så stille som en Ninja. Det sidste er sandt. Det er utroligt så lidt larm sådan et stort dyr laver. På et tidspunkt begynder den godmodige kæmpe at brumme som en fjern motor og hele dyret vibrerer, og i kombination med en duvende times tid deroppe i den varme kurv, var elefantens vuggevise meget tæt på at lulle mig i søvn. Efter 1,5 time har vi passeret floden et par gange, og jeg har fået nok af elefantridt for denne gang. Sundikali er muligvis forkølet. I al fald “nyser” hun med jævne mellemrum, og jeg er dækket med elefantsnot langt op ad benene. Jeg er også blevet dasket med de grene, som hun “plukker” og vifter sig selv med lige som jeg har våde shorts, fordi hun lystigt pjasker sig til med vand, når hun ser sit snit til det.

Vi så altså ingen næsehorn, tigre eller læbebjørne. Det blev kun til aber, hjorte, påfugle og vildsvin…. men så…. her ud på aftenen løber rygtet, at et næsehorn er vandret ind i byen nede ved flodbredden. Vi er mange, der løber ned for at se om det er sandt, og sandelig så. Lige midt på den sti, som jeg gik af for blot en time siden, da jeg kom hjem fra solnedgangsbaren stod et mægtigt næsehorn. Dens hvide silhouet fyldte godt ved siden af stolene på flodbredden, og den stod stille og roligt og græssede og fnyste lidt. Så fik vi da også den oplevelse med.

I morgen venter turens hårdeste etape. Barske stigninger på grus og 90 kilometer i heden. Jeg må vist i seng.

imageimageimageimageimageimageimageimageimageimage