Når jeg taler om stejle bakker (stigningsprocenter) og højdemeter, så er denne bakke et godt eksempel på, hvad vi masede op ad igen og igen og igen.

Nu er der gået to døgn, siden jeg kom i mål i Kristiansand. Jeg var bare så glad, da vi trillede ind ved hotellet, for det var en lang, sej og udfordrende tur for en madamme som mig. Jeg er mat og træt, men mærkeligt nok er jeg ikke smadret og øm og ødelagt – heller ikke i achilles, som på mærkværdig vis er blevet bedre?

Selve turen vil jeg fortælle om i de næste dage, når jeg får tid til at skrive lidt mere, og her er lige lidt fakta om løbet i mellemtiden.

Fakta

Der stillede 90 deltagere til start, hvoraf 69 gennemførte. Et frafald på 22%

Der stillede fem kvinder til start og fire gennemførte. Jeg var den ene.

Løbet havde en tidsgrænse på 90 timer, og vi brugte 89 timer til at gennemføre.

Løbet blev gennemført hurtigst af en nordmand i tiden 65 timer og 25 minutter.

Der var deltagere fra 11 lande, fordelt således:

Canada – 1
Danmark – 32
England – 3
Frankrig – 3
Italien – 2
Japan – 6
Nederlandene – 8
Norge – 6
Sverige – 16
Tyskland – 9
USA – 4

Løbet var 1203 km med 10300 højdemeter over fire etaper:

19. august: Skien-Kristiansand 230 km og 2931 højdemeter
18. august: Uddevalla-Skien 325 km og 3045 højdemeter
17. august: Laholm-Uddevalla 319 km og 2722 højdemeter
16. august: Frederikshavn-Laholm 329 km og 1624 højdemeter

Vi sejlede med fem færger:

Hals-Egense
Aarhus-Odden
Rørvig-Hundested
Helsingør-Helsingborg
Moss-Horten