Fifty-Fifty

20130807-230630.jpg

Redning er vist lige, hvad jeg har brug for i disse dage.

Det er til at tude over. Min fod/ben gør bare ondt. Øv. Jeg ved ikke mine levende råd, og synes ikke, jeg kan gøre mere end det, jeg gør. Jeg laver mine øvelser – bøjer og strækker med elastik og står på trappe og vippebræt, men jeg er langt fra restitueret. Nok nærmere kun halvvejs til helbredelse. Smerterne sidder i læggen, i anklen og bag på selve hælen. Det er fortvivlende, for nu er der kun en uge til starten går på det store løb. Mine chancer for at gennemføre løbet vurderer jeg til fifty-fifty, men jeg fastholder dog at stille til start og se, hvordan det går.

Til aften skulle jeg have deltaget i et MTB-løb, som jeg virkelig har glædet mig meget til at køre. Men jeg valgte det fra, for at spare benet. I stedet trillede jeg bare en forsigtig og langsom tur i den smukke, lune og vindstille sommeraften. Jeg fik rodet mig ud i et meget kuperet område. Det var bestemt ikke nogen god ide! På flere tidspunkter måtte jeg af og trække min cykel, og nu sidder jeg med ispose på benet, for at minimere skaderne.

Der var ellers mange mennesker, der havde fået samme ide som jeg om at nyde aftenen i skoven eller ved søbredden. Det værste ved det er, at der også er mange løse hunde. Dem bryder jeg mig ikke om. De kan finde på at løbe ud foran cyklen. Det skete i dag for min kæreste. Heldigvis kom hverken han eller hunden til skade, men en hård opbremsning og en påkørsel kom han ikke uden om.

Det blev til 22 km.