Flyverter

Det er sommer og det betyder flyverter. Små bevingede væsener, der fylder luften med svirren og summen og uagtsom flyvning. Er der mon særligt mange i år?

I al fald har jeg ikke kunne undgå at bemærke dem den seneste uge, hvor jeg har cyklet til job (60 km landevej) og i dag, hvor turen gik på MTB omkring et par af oplandets søer.  Turen i dag resulterede fx i en bi i håret, en flue i øret, noget sprællende i øjet og en masse andre flyverter af ukendt art i mund og næse … samt et par temmelig snaskede brilleglas med plamager af udtværede flyvedyr.

Haps og velbekomme
Det sker naturligvis hvert år, og det sker for alle cyklister, at vi kommer ud for kollisioner med luftens rejsende, men jeg synes, det er værre i år. Mere generende. Det er som om sværmene af vejfluer langs grøftekanterne og dansemyg ved søernes bredder er flere og større. Jeg forsøger altid at holde vejret og snerpe munden sammen, når jeg rammer sådan en sværm, så jeg ikke kommer til at inhalere flere vinger end højst nødvendigt. Men de seneste dage har jeg altså indtaget større mængder levende flyveproteiner end jeg plejer, ganske enkelt fordi sværmene er så store, at jeg ikke kan holde vejret længe nok. Der er vel ikke andet at sige til det end HAPS – ned med dem – og velbekomme!