Glasgow

Jeg har sendt min cykel hjem, spændt fast på en krog i en trailer, og selv er jeg fortsat med toget til Glasgow. Puha, det er svært at omstille til storbyferie, og der gik mindre end et døgn, før jeg begyndte at savne min cykel… Og de åbne vidder.

Jeg skal ikke gøre mig klog på Glasgow og byens historie, så jeg nøjes med at bringe nogle stemningsbilleder fra min tur rundt i byen med bus og til fods.

Lille Willie Winkie viser sig at være et kendt, skotsk børnerim. Jeg er dog ikke sikker på, jeg ville være så stolt af det rim, at jeg ville have ønsket det nævnt på min gravsten. Men her får I det lige: Lille Willie Winkie.

Der er i øvrigt begravet 50.000 mennesker på Nekropolis, men der er “kun” rejst 3.500 monumenter på de 15 ha land siden den første begravelse i 1832.