Hey, det er forår!

Jeg har været i anemoneskoven i dag. På cykel! Og det er stort.

Bloggen her har ikke hørt fra mig siden november, hvor jeg var en tur på Playitas, Fuerteventura… det er længe siden, og jeg har da i mellemtiden også lige været et smut forbi La Santa Sport på Lanzarote. Det blev bare ikke til så meget cykling der, men masser af TRX, hængekøjeyoga og barfodsfitness.

Men hvorfor skulle det så være noget særligt, at jeg har været i skoven i dag? Jo, for jeg har slet ikke været på min cykel i fem hele uger.  FEM uger!!!

For fem uger siden blev jeg opereret i højre skulder for at afhjælpe et “indeklemningssyndrom”. Problemet var en følgeskade af mit styrt for halvanden år siden og gjorde, at jeg ikke kunne løfte og dreje min arm ordentligt. Operationen har gjort mig en sene, en slimsæk og en bid af kravebenet fattigere, og det hele ender forhåbentlig med, at skulderleddet igen kan virke optimalt.

Efter de mange ugers restitution kastede jeg mig i dag omsider ud på cyklen igen. Og hold da op for en smuk anemoneskov, der tog i mod. Det er i sandhed blevet forår.

Jeg ville lyve, hvis jeg prøvede at påstå, at det ikke gjorde ondt i skulderen. Der er lang vej, før jeg er rigtigt rullende igen. Men det var en forsigtig start, og jeg er helt høj over, at det lykkedes at komme i sadlen i dag.

Det skal nok nå at blive et godt cykelår…og især efterår, hvor MTB’en skal luftes både i Toscana og i Nicaragua.