Hverdag igen

20130830-083804.jpg

Onsdag stod jeg atter vagt ved et MTB-løb. Fedt at komme lidt væk fra landevejen og ud i skoven igen.

Det er nu ti dage siden, jeg kom i mål i Kristianssand. Det føles som evigheder siden. Og lidt som om, det aldrig er sket.

Jeg er tilbage i den vante gænge. Cykler mine 35 km om dagen til og fra job – lige nu dog kun hver anden dag – og jeg nyder, at jeg ikke behøver at cykle mere end jeg føler for. Det er en enorm lettelse og befrielse at cykle baseret på lyst og overskud og ikke på pligt.

Stadig træt
Min krop er stadig mærket af turen. Jeg er overhovedet ikke øm, men jeg er træt. Søvnig. Mat. Orker ikke helt det, jeg plejer. Falder tidligt i søvn, føler mig ikke rigtig udhvilet, og mine ben syrer til bare jeg skal op ad få trapper eller cykle op ad små bakker. Meget mærkværdig tilstand.

Til trods for, at jeg altså ikke rigtig synes, jeg kan give den gas, så har jeg alligevel skåret to minutter af min daglige transporttid…så der er da kommet lidt mere fart på cyklen. Det er bestemt en positiv sideeffekt.