Kysttur

En tur i rutchebanen


Endnu en solskinsdag på rammen, og i dag gik turen ud og ned langs vestkysten. Jeg har kørt kystturen en enkelt gang før, og jeg husker den som ret hård. Det fik jeg så bekræftet i dag. Samtidig er det den absolut smukkeste af alle turene her, så selv om jeg faktisk var lidt i tvivl, om mine trætte ben kunne klare turen, kastede jeg mig ud i projektet. I min naive tro på, at hvor der er vilje, er der vej, fulgte jeg min vanlige (hurtige) gruppe derud. Måske skulle jeg netop i dag have valgt en langsommere gruppe at følges med…for det var da gummibenene, jeg havde med.

At køre langs kysten er umådeligt flot, og lidt som at køre i rutchebane. Vejen følger bjergvæggenes former og kurver, og snor sig derfor ind i bugter og ud på næs, op over knolde og ned til havne. Stejle bakker op, stejle bakker ned. Store sving med udsigt til det blå hav dybt nede og passager gennem dalstykker med blomster såvel som golde klippefremspring. Jo, det er en oplevelse, at køre denne tur.

Men rutchebanen koster kræfter, og dem havde jeg ikke i dag. Hele tiden sakkede jeg bagud. Kunne ikke finde en rytme. Angreb bakkerne med god fart og gik død halvvejs oppe, uden noget som helst at træde videre med. Fra max til min på sekunder. Det er bare så ubehageligt, at have det sådan. Og til dels uforståeligt, for det gør jo ikke ondt, men der er bare intet at skyde med.

Jeg ved jo egentlig godt hvorfor, det sker. Dels almindelig træthed i kroppen men mest væskemangel. Jeg drikker ikke nok, og især på den hårde og lange etape i går, drak jeg katastrofalt lidt. Bare 2% manglende væske kan give 20% nedsat ydeevne. Det ramte mig altså så som en bombe i dag. Pyha, det var en hård (men smuk) dag på rammen.

Gummiben, løse håndled og duknakke
Min krop er begyndt at vise træthedstegn. Jeg har fået gummiben, løse håndled og duknakke. Det er nu ikke så underligt, at skroget gør oprør. Vi er ikke vant til at køre så mange kilometer hver dag, skroget og jeg. Og slet ikke med så mange højdemeter. Det er faktisk et sindssygt projekt at eksplodere sin træning, som jeg gør hernede og samtidig helt undlade at afsætte tid til restitution.

Lårmusklerne er trætte, læggene stenhårde og ved den mindste anstrengelse syrer det hele til og sitrer. Det føles, som om benene vil give efter under mig. Ren gummi. Det går fint op og ned ad trapper og at sidde på hug, for musklerne er ikke sammentrukne og ømme. De er bare sindssygt kraftløse. Træls.

Håndleddene er hævede og smertende, og jeg går og ryster dem hele tiden for at løsne de overanstrengte muskler. Det er hårdt for hænder og håndled at bære overkroppen, når man sidder lænet frem i hornene hele dagen, og trækker håndbremser i en uendelighed på nedkørslerne. I dag har jeg flere gange haft snurren i fingrene, og jeg er øm på lillefingerpuderne.

Min nakke og skuldre lider. Det gør forbandet ondt. Mit nye styr og kortere frempind har hjulpet gevaldigt på nakkesmerterne, men når jeg kører opad, trækker jeg anderledes i styret og det sætter sig i nakken med det samme. Mange højdemeter er lig mange nakkesmerter. Nogle dage kan jeg næsten ikke løfte højre arm, og jeg går duknakket omkring fordi det gør ondt at rette hovedet helt op.

Bagdelen har det fint tak!

Sukkerchok
Nu skrev jeg lidt om salt i går, så i dag handler det om sukker. Og det bliver eT stort sukker suk. Jeg er TRÆT af sukker.

Selv om jeg spiser fornuftigt, prøver at tanke op med alt det rigige og får min nattesøvn, så kan jeg simpelthen ikke nå at indtage så meget energi, som jeg forbruger i løbet af dagen. Der skal kulhydrater til, når kroppen skal præstere, og de hurtige af slagsen… Dem som virker prompte… er sukker.

Nogle kører på juice, nogle på saft og andre på rent vand. Jeg har energidrik i min ene flaske, men også det er meget sødt. Ofte løber det lidt over når man ryster pulveret ud i vandet, og så er flasken klistret og nasset, hver gang man tager fat i den. Selve drikken glider dog forholdsvis ubesværet ned, og så skyller jeg efter med rent vand, for sukkersmagen er ikke rar, at have i munden.

Når vi holder pauser drikker jeg cola. Jeg bryder mig ikke om cola med sukker (jeg drikker det gerne i light-version), men jeg drikker det, for at tilføre energi. Jeg er bare så træt af smagen og den klistrede fornemmelse det efterlader i munden og på tænderne længe efter. Bvadrr.

Inden vi angriber de større stigninger tilfører jeg også sukker i form af en sukkergel. Det er stygt. Jeg kan ikke fordrage det. Konsistensen er som en tynd, men alligevel klistret kartoffelmos og smagen er mest kunstig appelsin. Føj. Gelen ligger i en lille plastpose, som jeg tømmer mens jeg sidder på cyklen. Det er lidt besværligt, og når indpakningen skal tilbage i lommen, bliver fingrene altid fedtet ind i stadset. Så klistrer både styr og handsker i lang tid efter, lige som læberne bliver tilsukret. Det er altså klamt. Men i løbet af ti minutter er selv meget trætte muskler atter flyvende.

Endelig spiser jeg også energibar, for at få de lidt længerevarende sukkerdepoter. Det tager kroppen noget tid at nedbryde og omdanne dem, så jeg hele tiden har en fornuftig base. Jeg har valgt en bar med chokolade i. Den smager nemlig godt, modsat mange andre, jeg har prøvet. Men sød er den!

Lige nu har jeg bare ikke lyst til hverken at spise eller drikke noget med sukker. Det hænger mig langt ud af halsen.

Dagens fakta
image

Distance: 82,57 km
Højdemeter: 1328 (meter lodret op)
Max fart: 53,1 km/t
Gns. Fart: 20,2 km/t
Kalorier forbrændt: 3399 kcal
Stigningsprocent 12-14

1 dunk vand
1 dunk energidrik
1 energibar
1 sukkergel
1 cola
1 sandwich