Lærkesang

20130420-221012.jpg

Det spirer på markerne. Jubiii. Forår er en herlig tid.

Jeg har ventet nogle dage på, at min racer blev meldt klar fra cykelsmeden. I går hentede jeg den så i efterspændt, smurt, stram og fin stand og ovenikøbet med nymonteret kassette, som giver mig yderligere et par lave gear. Det skulle naturligvis testes.

Det var den hidtil smukkeste forårsdag. 15 grader, høj blå himmel og en jævn, ikke blid men bestemt heller ikke hård vind. Jeg valgte at gentage ruten, som jeg også kørte sidste lørdag. 103 kilometer rundt om fjorden. Så kunne jeg samtidig se, om jeg kunne forbedre min gennemsnitshastighed.

Svag i sjælen
Det er altså lidt sjovt, det der med at kigge på hastighed. Jeg har jo lovet mig selv, at min træning ikke har til formål, at gøre mig hurtig. Jeg træner udholdenhed, ikke fart, og har lagt min træningsplan efter antal timer på rammen, ikke kilometer eller hastighed.

Men ak, jeg må erkende, at jeg er svag i sjælen og ikke kan abstrahere fra, når de andre cyklister derude på landevejen giver mig baghjul. Jeg forsøger indædt, at hægte mig på, men uden held. Eller når mine cykelvenner skriver om ture med gennemsnitsfart langt over 30 km/t. Så nager det lidt. Jeg siger højt, at det er ok, men i sjælen vil jeg jo også være lynhurtig. Desværre er jeg er jo virkelig en tulle. Det går ikke stærkt.

Lærkesang
Det blev en meget smuk tur. Jeg er ganske enkelt vildt betaget af snoede, bakkede landeveje, så dem følger jeg slavisk frem for de større (og mere direkte) hovedveje. Nu er også køerne ude, og der er gang i udendørslivet i modsætning til for bare et par uger siden. Folk graver i haverne, bønderne renser jordene for sten, børn hinker på vejene og hundelufterne er ude i hobetal. Det føles ikke længere ensomt, at være på landevejen. Søerne er også isfri nu, og det spirer grønt på markerne.

Det mest bemærkelsesværdige på denne tur var dog lærken. Da jeg først lagde mærke til, at den sang af hjertens lyst blev det til et ret massivt lydbillede, som fulgte mig i alle de mange timer derude. Jeg er vild med lærkesang, så på et tidspunkt kastede jeg cyklen i vejkanten og slængede mig på en skråning med næsen i solen og lyttede til den lille flyvers forårsviser. Det var stort!

Meget flad, men lidt hurtigere
Jeg har ikke restitueret korrekt. De to ture på MTB, jeg har kørt i denne uge, har været meget styrketræning på bakker. Det har jeg godt kunne mærke i benene. Desværre har jeg ikke lige været opmærksom på, at samtidig med, jeg stadig kører helt nede på 1200 kcal i døgnet også har spist fuldstændig vegetarisk i denne uge. Det er bare ikke i orden, for der skal proteiner til, når man vil have en god restitution.

Det betød, at benene var tunge og trætte allerede fra start, og at jeg 20 km fra hjem gik sukkerkold. I min håbløse optimisme havde jeg kun medbragt og indtaget. en enkelt energibar på dagens tur, og det var åbenbart ikke nok. Jeg fik da slæbt mig hjem, men de sølle 20 km har virkelig sat sig til lægkrampe og ømme lår. Surt. Jeg plejer sørme ikke at have ondt efter 100 km.

Nå, men jeg øgede da min gennemsnitshastighed fra 23,5 i sidste uge til 24,5 i denne. Det er fint.