Myggemuk

Advarsel: Ulækkert billede længere nede!

For et par uger siden cyklede jeg en tur i Brasilien (læs indlægget “En hård fødsel”). Det var en fin tur… men hvis jeg skulle finde noget at mukke over, så er det myggene.

Undervejs på den tur besøgte vi nemlig et vandfald, og derude blev mine underben oversået med myggestik. Det var nogle mærkelige stik, der nok i virkeligheden mere lignede bid. Det blødte lidt fra hvert eneste af dem, og midt i stikhullerne sad en knappenålstor sort blodansamling, der mindede om en klemmelus.

Jeg aner ikke, hvad det var, der bed mig. Men dagen efter begyndte stikkene at klø helt infernalsk, og så begyndte de at hæve og blive røde og varme. Det har været ved at drive mig til vanvid lige siden.

Jeg gik en tur på apoteket da vi nåede næste by, og her fremviste jeg mine storplettede, sårskorpede, inflammerede, ophovnede skanker til den unge, kittelklædte apoteker. Jeg opførte en pantomime, hvor jeg dels med fagter viste, hvor meget det kløede og dels med lyde illustrerede, at det skyldtes et summende insekt og ikke et heftigt anfald af skoldkopper. Han var så venlig ikke at grine og gav mig allergipiller og cortisonsalve. Men det hjalp ikke.

Siden har jeg forsøgt at spritte af med hånddesinfektion, smøre med 8-hour vidundercreme og alskens andre desperate husråd. Men lige lidt hjælper det.

I dag – 13 dage senere – har jeg stadig polkaprikkede ben, som bestemt ikke egner sig til at blive vist frem, og jeg kradser stadig ihærdigt på de konstant kløende benbuler. Hvis nogen, der læser dette har en ide om, hvad der mere præcist stak mig den eftermiddag, hører jeg gerne om det.

Som mine ben så ud 5. november lige efter myggeangrebet.
Som mine ben så ud 5. november lige efter myggeangrebet.
image
Sådan ser mine ben ud i dag 18. november. Ulækkert ikke sandt?