Ned ad

Søndag
Solen skinnede fra en skyfri og Annapurnas top knejsede mod den blå himmel mens sneen deroppe glimtede som diamanter. Sådan en morgen med sådan en suveræn udsigt lader jeg ikke gå fra mig, så jeg tog min tallerken med ud på tagterrassen, stillede den sammen med min tekop på brændestablen og lod mig bage varm af solens stråler, mens jeg spiste mit nepalesiske stenovnsbrød med honning. Så kunne jeg betragte livet omkring.

Nede på landingsbanen foran terrassen står en bevæbnet vagt med sin riffel over skulderen og en øreklaphue på hovedet. Han er netop dukket ud af et lille 2×2 meter skur, som står i græsrabatten dernede. Få minutter senere kan jeg høre flyet, der styrer ind mellem bjergvæggene og lægger an til landing. Efter mindre end 10 minutter ved “gaten” letter flyet igen og alt bliver atter stille i Jomsom. Og vagten… han går ind i sit skur og venter på næste ankomst. Det må virkelig været et af verdens kedeligste jobs, sådan at være ene forsvarer af en hengemt landingsbane højt oppe i Himalayas bjerge.

I nabobygningen leger nogle børn. Den ene har fundet et cykeldæk, som han triller omkring med, og imens galer hanefar nede i gården, og gør os opmærksomme på, at en ny dag er begyndt.

Vi skal ned ad bjerget i dag. Og det blev en hård dag på kontoret. Og det blev en lærerig dag, for en knap så rutineret mountainbiker, som mig. Jeg har aldrig kørt på noget lignende. Vejen kan ikke kaldes en vej. Hjulspor er næsten også for fint til at være dækkende. Det er gigantiske huller og store fritlagte sten blandet med grundfjeld og grus, der udgør underlaget, og på de relativt stejle stigninger og nedkørsler er jeg flere gange ude i angstprovokerende kontrolmangel over cyklen. Jeg styrer det bedste jeg har lært og jeg bumper og rumler hen over toppe og sten. I timevis har jeg skiftevis koldsved og hedeture over de strækninger, jeg skal forcere. Det er svært. Det er hårdt. Det er til gengæld også meget sjovt. Og jeg bliver bedre og bedre til at håndtere det, som dagen går. Men altså, selv om vores guide kalder dette for “the highway”, så har jeg altså ikke ord for at beskrive, hvilken ufattelig dårlig stand denne dirtroad er i.

På en af stigningerne blokerer min kæde, og jeg står brat af cyklen. Desværre har jeg nået at træde til, så kæden ligger nu knækket på jorden. Heldigvis har jeg et ekstra kædeled med, så den sag er hurtigt fikset. Men et par gange mere i løbet af dagen sætter kæden sig igen. Det er irriterende, men der er ikke meget at gøre ved det her ude midt i ingenting.

Efter 50 svedige kilometer med indlagte tepauser og obligatoriske hængebroer, ender vi i Tatopani. En lille by, der ligger oppe på en klippehylde, hvor husene kliner sig til bjergmassivet og man går ude på kanten, når man følger hovedgaden. Igen overraskes jeg over, hvor fattigt, der er her i Nepal. Det er et hårdt liv, der leves her. Ikke i armod, men i dyb fattigdom. Alting er i ringe stand. Bygningerne, vejene, redskaberne, bilerne og selv det tøj, som folk går i, er slidt, beskidt, gammeldags, hullet… men funktionelt.

Tatopani har noget, som andre byer ikke har. De har en varm kilde. Så vi trisser ned ad vejen og ind til det lokale, termiske bad. Det koster et par kroner at få adgang til de to 6×6 meter store bassiner, hvor vi sænker os ned i det varme vand. Ahh. Det er lige noget et par udpinte cykellægge kan bruge. Der er happy hour, hvilket betyder, at vi kan få en øl med popcorn for 15 kroner, og så ligger vi der og får poolside kold øl. Der er intet synderligt charmerende over stedet. Bare et betonbassin omgivet af 2,5 meter høje vægge, et bambusskur til omklædning og et par brusere, hvor de lokale bader, vasker hår osv. Tusmørket falder på, og vi går hjem i mørkningen. Da jeg står under den iskolde bruser hjemme på værelset, fortryder jeg, at jeg ikke bare havde gjort som de lokale, og vasket hår nede under bruseren med det varme kildevand. Min underarme er som bly, og jeg må smøre med smertestillende salve.

20140324-135922.jpg

20140324-140708.jpg

20140324-135911.jpg

20140324-135901.jpg

20140324-135852.jpg

20140324-135842.jpg

20140324-135831.jpg

20140324-135806.jpg

20140324-135818.jpg

20140324-135757.jpg

20140324-135739.jpg

20140324-135749.jpg