Omsider

20130401-162413.jpg

Hvad antyder skiltet? at hjorte er dyre? at reparation af bil efter møde med hjort er dyrt? Eller at min cykel er et dyrt bekendtskab? Det sidste er i al fald sandt!

105 kilometer langfart
Omsider skinnede solen. Omsider lagde blæsten sig. Omsider fik jeg sat raceren på asfalt! Omsider kørte jeg en rigtig lang tur på hele 105 km.

Fit?
Jeg har ikke kørt på raceren siden slutningen af september, hvor jeg med efterårsvemod satte den i skuret. I månedsvis har jeg ventet spændt på denne første tur, for den er helt særlig. Hr. Scott er nemlig i mellemtiden blevet fittet. Bikefittet.

I tre stive klokketimer var Scott og jeg i audiens hos bikefitter og coach Nicolai Norrid, som udmålte, filmede, indstillede og rettede på min cykel, så den nu passer til mig. Jeg havde opsøgt ham, fordi jeg især havde problemer med smerter i højre knæ og min nakke/skulder. Udmålingerne viste, at jeg skulle have et smallere styr, en kortere frontpind med stejlere hældning, længere pedalarme og sadlen flyttet tre centimeter op. Dramatiske ændringer.

I dag var første tur med alt det nye på plads. Jeg var naturligvis spændt. Var cyklen fit. Var jeg?

Formidabelt
Det var intet mindre end formidabelt, at skifte MTB’en ud med den lette, smukke, smaldækkede fuldblodsracer. Virkelig herligt. Og vi var et fit par, vi to. Den nye dynamiske duo. Vi trillede perfekt forbi både hav og sø, mark og skov. Smuk symbiose og en helt igennem dejlig dag på rammen under den blå, blå himmel. Ja, jeg glemte næsten, at det stadig kun var to graders varme og temmelig koldt.

Fuld oppakning
Jeg må indrømme, at cyklen mere lignede en toppakket turcykel end en racer i dag. Jeg drog afsted med fuld oppakning.

  1. Bagpå havde jeg monteret min click-fix taske, med vindjakke, ekstra ærmer, hue, fingervanter, slanger, sukkergel og sportsbar samt ekstra batteri til min Iphone (den holder desværre kun 1 time selv).
  2. Foran har jeg mit foderbræt. En lille taske, hvor jeg har en sportsbar delt i bidder, så det er hurtigt og nemt, at komme til at spise, for ellers glemmer jeg det. Her er også altid en sukkergel i tilfælde af, jeg trænger.
  3. På styret afprøver jeg at køre med iPhone i holder, så jeg hele tiden kan se og høre navigationen, når jeg følger ruten. Jeg har Garmin bilnavigation på telefonen, og har selv tastet ruten med waypoints, Så kan jeg få tale og vejvisning præcis, som når jeg kører i bil. Det fungerede perfekt. Tidligere har jeg kørt med Garmin Edge 800, men jeg synes, den er alt for besværlig at sætte op og følge. Tracking sker som altid med Endomondo.