Orientekspressen

Med cykeltoget til Orient
image

Så snart man er kommet til Orient, er man faktisk ude igen.

Orient er en bette prik på landkortet, og man kan vel næppe kalde den en by. Jeg tror der er cirka 500 meter mellem skiltene ‘velkommen til Orient’ og ‘nu forlader du Orient’. Ind imellem er der et par restauranter. Men Orient ligger et af de smukkeste steder, jeg kender. I en grøn og frodig dal, fyldt med blomster, marker og frugttræer, omgivet af bjerge, gennemstrømmet af en rislende bæk og med terrasser bygget i kampesten op ad skråningerne. Totalt idyllisk. Så jeg stod på cykeltoget med glæde og forventning om et smukt gensyn.

Turen til Orient går (selvfølgelig) over et bjerg. 5,5 km langt og med en gennemsnitlig stigning på 5,6% Det er en tur, der kan mærkes, men ikke er skræmmende. Man drejer ind på vejen ved at tage et højresving midt i byen Bunyola, og lige rundt om svinget rejser asfalten sig som en mur. stejlt op lige fra første tråd. det er ret overvældende, og kræver lidt teknik, at finde gear og tråd i en fart. På toppen i 500 meters højde står et skilt, der fortæller, at nu har du nået Col D’honor (ærespasset). Vejen over Orientbjerget slanger og snor sig ikke, som hårnåleturen i går. Den har blidere kurver og bugter sig i store S’sving opad.

Jeg kæmpede mig op. Mine lårmuskler er trætte. Matte. Ikke ømme, bare kraftløse. Og med gummiben er der langt til toppen. Heldigvis var jeg ikke den eneste, der havde det sådan i dag, så jeg kunne igen overhale nogle stykker fra min gruppe på vejen op. Det er et smukt, smukt bjerg, og når jeg sidder der, med sveden dryppende ned på næsen og åndedræt som en prustende bryggerhest og spørger mig selv, hvad pokker jeg laver der, ja så kigger jeg mig omkring, dufter cypresserne, hører fuglenes fløjt og betragter bækken i vejsiden. Derfor!

Lidt om salt
image

Byerne på Mallorca byder på smalle gader, hullede veje og masser af charme

Det har været varmt i dag. 22 grader og skyfrit, så jeg har nærmest badet i solcreme inden afgang. Varmen gør også, at jeg sveder mere. Nogle gange kan jeg forledes til at tro, at der er en bruser installeret i min hjelm, så meget sved løber der ned i mine øjne. Al den sved gør, at jeg mister væske og salt.

Om aftenen når jeg kommer hjem, har jeg hvide saltrande i ansigtet og på tøjet. Når jeg går i bad er det første vand, der rammer mine læber meget salt, og hud og hår er helt knasende og fedtet af salt.

Saltmangel er skidt, for når musklerne registrerer det, ja så får man kramper. For at undgå det, sørger jeg for undervejs at spise salttabletter. Små blåhvide kapsler med salt og magnesium. En hver anden time. Ind til nu har jeg ikke haft kramper, noget jeg ellers har lidt tendenser til i mine lægge.

Med ekspressen hjem
image

De små veje på Mallorca er smukke, særprægede og hyggelige. Jeg kalder dem gedestier.

Til frokost holdt vi ind i byen Alaro, og fik frokost på det hyggelige torv. I dag er det 1. Maj og alle butikker er lukket, men cafeerne har åbent. Der er mange, mange folk ude i dag. Ikke kun her på torvet, men faktisk langs hele ruten. Biler er parkeret i vejkanten, og mallorcinerne er ude med picnickurven. Det er lidt en udfordring at sno sig på de smalle veje udenom åbne bildøre, børn med balloner og barnevogne med parasoller.

Igen i dag var der en håndsoprækning om valg af rute hjem. Den planlagte tur ville gå direkte hjem og ende på 70 km total. Den alternative tur ville tilføje en sløjfe på ekstra 20 km, og ende på samlede 90 km. Vi var ti ivrige cyklister, der valgte den længere alternativrute. Og så kørte ekspressen!

Det blev en helt vidunderlig tur, hvor vi kørte af de små, berømte ‘gedestier’. Smalle, smalle veje, flankeret af konstant varierende afgrøder, dyrket bag stengærder eller træhegn og drysset med pittoreske huse i sandgule, jordbrune eller dybrøde farver med skodder i mørk grøn, lys blå eller hvid. Her kører man nærmest ‘pakket ind’ i et kærligt og trygt favntag, i en afskærmet og oplevelsesrig verden, der står i dyb kontrast til en dansk landevej over åbne marker.

I en times tid ligger vi med en marchhastighed på 30km/t og passerer alt fra olivenlunde til vinmarker, appelsinplantager og citrongårde, lavendelrækker og blomsterenge, fåreflokke, æselfolde, cypresskove og græsmarker. Enhver der besøger Mallorca burde unde sig selv bare en enkelt cykeltur ad en gedesti. Det er storslået.

Guiden kørte lidt forkert og omvejen blev dobbelt så lang, som beregnet, så der kom lige 110 km på kontoen.

Dagens fakta
image

Distance: 110,5 km
Højdemeter: 1126 (meter lodret op)
Max fart: 51,9 km/t
Gns. Fart: 22,6 km/t
Kalorier forbrændt: 4604 kcal
Stigningsprocent 10-12

0,5 dunk vand
1 dunk energidrik
1 energibar
1 sukkergel
1 sandwich med ost
1 cola