Plastermoster

20130730-220405.jpg

Jeg har jo givet bloggen her titlen ‘Rammemadamme – fra hyggecyklist til langdistancemoster’, men lige nu kunne jeg passende omskrive det til ‘fra skadet cyklist til plastermoster’.

Forleden skrev jeg om kinesiotape, som jeg fornøjer mig med at plastre mine ben op med. Lige nu har jeg cyanblå striber på kryds og tværs af se solbrunede ditto.

Nu supplerer jeg så med Lifewave-plastre. Små, runde akupunkturplastre, som skulle kunne udrette mirakler, hvis man tager den særdeles selvfede, overbegejstrede og TV-shop-inspirerede amerikanske glasur webside til troende. Når jeg ser den hjemmeside og deres videoer, så får jeg lyst til at flygte langt væk. Det oser af fup og fidus og ren hokus pokus.

Det var en god veninde, der forleden introducerede mig til plastrene og anbefalede mig at prøve. Og kun fordi hun er en sød, klog og naturligt skeptisk kvinde, som jeg holder meget af, og som jeg ved, ikke springer med på hvadsomhelst, har jeg nu bevæget mig ind i akupunkturplastrets forunderlige verden. Hjemmesiden til trods! Jeg har besluttet, at virker det, så er det fantastisk, og virker det ikke, så er det prøvet, og jeg har spildt 200 kroner.

Plasteruniverset
Hvad plastrene helt nøjagtigt kan, har jeg opgivet at finde ud af? Plasteruniverset rummer et væld af forskellige plastre til bedre søvn, højere energiniveau, foryngelse, smertebehandling osv. Hver plastertype har lange forklaringer om placeringspunkter, som tager udgangspunkt i akupunkturens energibanemodel. Dertil kommer et hav af videoer på Youtube, som viser varianter af tilgange.

Jeg har anskaffet nogle plastre, der skulle hele og smertelindre samt nogle, der skulle kunne øge min udholdenhed og præstation på cyklen. Carnosine og Energy Enhancer, hedder de.

Små mirakler?
Problemet jeg søger at løse er de mange smerter, der stadig er i min hæl/ankel, hvor betændelsestilstanden i achillessenen stadig hærger. En overbelastningsskade i achilles hænger nøje sammen med en overbelastet lægmuskel, og genoptagelsen af min cykeltræning har gjort, at hele min læg gør vanvittigt ondt, kramper og sitrer, og bestemt ikke har lyst til at arbejde.

I tre dage, har jeg nu gået rundt med de små carnosine plasterrondeller på benet. Hver dag har jeg sat et carnosineplaster på et smertepunkt. Efter 24 timer har jeg skiftet til et nyt smertepunkt. Og hvor skeptisk jeg end er, så synes jeg, der sker små mirakler.

I går kunne jeg reelt ikke træde min cykel til job. Det gjorde virkelig ondt, og de 17 km var en pine. Da jeg kommer frem sætter jeg et plaster på læggens smertepunkt – inderst, øverst lige under knæet. En time senere er jeg nødt til at gå omkring, strække ud og massere på læggen, fordi den sitrer og smerter. Så klinger det af i løbet af dagen.

Da jeg sætter mig på cyklen og skal hjem, er der ingen smerte. Hvad? Virkelig? Ja! Jeg kører en omvej hjem, og tilbagelægger 45 km i bare begejstring. Det gjorde ikke ondt! Det går virkelig over min forstand. Men det er sandt.

Så jeg plastrer gladeligt videre.