Pløreføre

Sådan en morgen, hvor regnen fortsat siler ned, er det ikke lysten, der driver værket. Det hjælper heller ikke på motivationen, når man stikker sine tørre fødder med de rene sokker ned i et par dyngvåde, stinkende og mudderbefængte cykelsko, der ikke har nået at tørre efter gårsdagens vandgang. Endelig må jeg jo også erkende, at arm og skulder ikke er helt så friske, som jeg godt kunne tænke mig det.

Alligevel stiller jeg frejdigt til start sammen med resten af flokken efter at have indtaget morgenmaden, som i dag blandt andet bød på friskstegt polenta med ost, omdelt af hotelmama selv, som var det en helt særlig delikatesse. Det synes jeg nu ikke, det var, og efter også at have fået polenta i aftes tør jeg godt sige, at det aldrig bliver min livret. Hvad er polenta, tænker nogle måske. Det har vi i al fald diskuteret her på holdet, og vi er nået frem til, at der er tale om majsmos.

Regnen er ubønhørlig. Hvis den ikke høvler ned, så siler den, og når vi er rigtigt heldige, så drypper den bare. Men ustoppelig er den. Jeg ved ikke rigtig, hvornår den passende beskrivelse skiftede fra nådesløs til trøstesløs, men udsigtsløst er det i al fald. I dette vejr ligger det sandt for dyden lidt tungt med lysten til at stoppe op, tage billeder osv. Man bliver lidt ligeglad med at opleve, og holder bare fokus på vejen.

Derfor er det en stor fornøjelse, da vi efter 10 kilometer kører over en grov plankebro og svinger ind på en beværtning, der mest af alt minder om en åben lade med den bardisk. Her får vi lov at stille vores cykler, mens vi tager en lille vandretur gennem regnskoven ud til et vandfald. Ih, hvor er det dejligt at komme ud at gå. Vi følger en lille sti. Smattet og mudret som alt andet i det her land, men omkranset af krøllede træer med hængemos, armtykke lianer og mandshøje bregner samt et væld af farvestrålende blomster oppe og nede. Jeg ser fx både orchideer og bromelia.

Tilbage på cyklerne møder vi en mand med hest og vogn og hans makker med en vældig kniv. De er i gang med at høste yams til grisefoder. Det er nogle mægtige rødder med nogle gevaldige stængler de har samlet, og vi får fortalt, at grisene kan spise hele planten.

Efter yderligere 7 kilometer giver jeg op. Det er alt for hårdt for mine svage armmuskler at holde og styre gennem de dybe mudderriller, og jeg er bange for at styret bliver slået ud af mine hænder. Regel nummer ét for mig på denne tur er jo, at jeg for alt i verden ikke må vælte. Og sådan gik det til, at jeg igen sidder i bussen i selskab med Cicero. Og så begynder det virkelige eventyr.

Det er nemlig vores tredje dag med regn, og hvor jeg i går beskrev vejene som plørede og fyldt med store pytter, så er de i dag gået totalt i opløsning. Det er et stort ælte af mudder. Et søle af smat. Et kaos af pludder. Et gennemført pløreføre.

Cicero kæmper for at holde os på sporet, og flere gange må han tage tilløb for at få bussen op over bakkerne og igennem den lille flod, der lægger vejen helt under vand. Kort efter et sving må vi holde ind, for der holder en trailer i venstre side af vejen og to biler i højre. Det viser sig, at den ene bil er kørt fast, og den anden er i gang med at trække ham løs. Efter lidt asen og masen lykkes det, og vi kan passere… men 100 meter længere oppe ad vejen, så er det os, der sidder fast. Bilen fra før kommer op og tilbyder nu også at trække os fri. Så vi må ud at skubbe traileren ind til siden, så bilen kan passere ude i rabatten, og jeg står således pludselig med fødderne dybt begravet i pløret. Vi kommer fri. Vi er glade. Vi kører videre. Det går godt. Lige ind til vi rammer et nyt mudderbjerg.

Så sidder vi der. Ubehjælpeligt fanget i sølet. Som en flue i et edderkoppespind kan vi ikke komme fri, lige meget hvor meget vi spræller. Flere fra holdet forsøger at skubbe os løs, men lige lidt hjælper det. Vi er prisgivet det gule ælte. Gruppen fortsætter, lover at skaffe hjælp og imens bliver vi hængende “som man siger”. Der går en god times tid, hvor vi bare sidder der og lytter til regnens trommen på taget.

Som sendt fra himlen kommer han. Den lange, tynde mand med stråhat og bare tæer, som med sikker hånd styrer sin gule traktor med de store gummidæk direkte hen til bussen og hægter os på trækkrogen. I løbet af få minutter har han trukket os fri. Og det fortsætter han så med at gøre om og om igen, de næste tre kilometer, for vejen bliver absolut ikke mere farbar. For det meste trækker han os efter sig, mens han kører, men nogle gange bliver han ligefrem nødt til at køre op på toppen af en bakke, slå skovl og bremse i jorden og trække os op med spillet. Det er en værre redelighed. Men pludselig når vi frem til mere fast vej, og traktorfyren får et bundt sedler som tak for ulejligheden, og vi fortsætter vores mudderfærd på egen hånd.

Snart passerer vi et skilt, hvor der står, at vi er 783 meter over havets overflade, og så går det nedad til vi kommer til en nydelig sø, og snart finder vi atter vores holdkammerater, der er mere end almindeligt glade for at se os. De er kolde, våde og sultne, og vi disker straks op med frokost under et halvtag med udsigt over søen. Vi smører os hver især en klapsammen af toastbrød, jordbærmarmelade, ost og et stykke skinke. I dag endda med vin og grappa til som vi kan varme os på. Da vi kører derfra er vi fem i bussen.

De næste timer forløber uden overraskelser, og klokken bliver 19.00, før vi er fremme ved vores lille hotel. Et hostel-agtigt sted, hvor der bliver fyret op i brændekomfuret i den lille stue, der ligger som samlingsrum mellem de to soveafdelinger. Her er køjesenge og flersengsstuer, og bare to badeværelser til deling… hvor der dog kun er vand nok til at der bliver badet på eet af gangen.
Men alle bliver rene – og på badeværelserne ligger dagens mudder og grus i bunker på gulvene.

Mine mudrede ben efter dagens ridt...
Mine mudrede ben efter dagens ridt…
Den første bil, der er kørt fast.
Den første bil, der er kørt fast.
Bussen trækkes fri første gang.
Bussen trækkes fri første gang.
Manden med hat og bare tæer på sin traktor
Manden med hat og bare tæer på sin traktor
Turen til vandfaldet.
Turen til vandfaldet.
Regnskov
Regnskov

image

mand med yams.
mand med yams.
mand med hest og vogn.
mand med hest og vogn.

imageimage

En pedal fyldt med mudder.
En pedal fyldt med mudder.
Mudderrumper efter endt ridt.
Mudderrumper efter endt ridt.