Så tager vi cyklerne frem

Jeg fornemmer klart, at der ikke bliver meget tid til at skrive blogindlæg. Derfor vil jeg nok forsøge mig med at lægge lidt fotos op, som kan vise mere end jeg kan nå at fortælle. Jeg har ikke adgang til internet så længe i dag, så I må selv fordele teksterne til billederne. det hele kommer bare op i en pærevælling.

Vi er fremme efter 18 timers rejse og bliver modtaget med blomsterkranse og 22 graders varme.

Vi er talk-of-the-town i kongebyen Bakhtapur. Det er helt tydeligt, at cyklister er et særsyn i Nepal, og folk flokkes for at kigge, da vi klargør cykler på torvet.

Børnene især er meget nysgerrige.

Vi kørte i dag en kort tur på en times tid rundt i byen. MIt første indtryk er, at her er uendligt fattigt, forfaldent og beskidt. Skrald overalt. Det er sært, at cykle i en millionby, hvor høns, geder, køer, ænder og hunde løber rundt mellem hinanden og gadebelægningen skifter mellem grus eller brosten, og er så ujævne, at det mest minder om at køre i traktorfurer på en pløjemark.

Midt på torvet sad pottemageren.

Kvinder er klædt i farverige kjoler og sjaler. Mænd går med huer, der ligner tehætter.

20140314-021107.jpg

20140314-020927.jpg

20140314-020913.jpg

20140314-020455.jpg

20140314-020442.jpg

20140314-020422.jpg

20140314-020148.jpg

20140314-015740.jpg