Sæsonstart

imageSå er sæsonen i gang
Det bliver et travlt cykelår for madammen. Virkeligt travlt. Der skal køres op mod 10.000 km på cyklen, og det i sig selv udgør urimeligt mange timer på rammen. Flere end jeg ønsker at tælle til lige nu. Det, jeg frygter mest er nu egentlig ikke timerne og kilometrene… næh, det er de mange VIRKELIG lange stræk, jeg skal tilbagelægge inden kulminationen på 1200 km til august.

For at få lov til at stille op på startstregen til August, skal jeg nemlig først gennemføre fire obligatoriske optaktsløb på hhv 200, 300, 400 og 600 kilometer. Det længste jeg har prøvet at køre i mit liv i eet stræk er 250 km. Og det var langt!

(Billedet er lånt fra FaceBook. Dansk cyklistforbund.)