Skadet

Min ankel og hæl var rød, blå og hævet efter sidste optaktsløb, og nu har fysioterapeuten på kunstnerisk vis tapet foden op.

Pokker, sgu, fanden!
Min højre fod har det ikke godt. Jeg har overbelastet den på 600-km turen i weekenden. Anklen er hævet, huden rød og varm. Achillessenen gør virkelig ondt og vil ikke strække sig. Når jeg går på foden knirker det i senen… som om jeg går på kartoffelmel eller sne. Sådan en squirk-fornemmelse et sted imellem hvin og knas. Det er en meget ubehagelig lyd/fornemmelse – næsten lige så væmmelig, som en negl, der ridser ned over en tavle. Man får lyst til at krympe sig. Addrr.

I går brugte jeg meget tid på at surfe internettet for at få overblik over skadens mulige omfang og helbredelse. Det er bare ikke sjov læsning. Achillesproblemer er ofte langvarige og meget svære at komme over. De fleste beretter om 6-8 ugers ro og langsom genoptræning. Det har jeg ikke tid til! Jeg skal træne NU, og jeg skal køre 1200 km om fem uger! Frustrationen kender ingen grænser. Pokker, sgu, fanden.

Alvorlig akutskade!
Det var derfor med bange anelser, jeg i dag opsøgte både massør og fysioterapeut, og diagnosen kom prompte og enslydende fra begge: alvorlig akutskade med tydelig misfarvning af huden, betydelig hævelse og kraftig inflammation i achillessenen. Det lyder naturligvis som en indlysende diagnose, men begge skelner skarpt mellem inflammation og betændelse, og det særdeles positive er, at de taler om akutskade. Ikke en dyb betændelse, men en akut overbelastningsreaktion. Og begge mener, at jeg godt kan nå at blive klar til om fem uger. Jeg var lige ved at tude af lettelse.

Massøren trak, strakte, vred og blødgjorde musklerne omkring senen og masserede de ømme “knuder”, så jeg lettere kunne bøje foden. Jeg fik også opklaret en del af årsagen til skaden, der jo startede med smerter foran på foden. Her ligger musklen, der hæfter på skinnebenet, som jeg bruger når jeg trækker i pedalerne. Hvorimod jeg bruger lægmusklen, når jeg træder i pedalerne. Jeg har så på denne tur trukket væsentligt hårdere/mere end ellers, fordi det var sådan et blæsevejr. Dertil var det hundekoldt. Og da mit højre ben ikke er lige så stærkt som venstre (anklen har været brækket og knæet opereret) belastes den forreste muskel og begynder at gøre ondt, hvorefter achillessenen/læggen tager over og forsøger at gøre arbejdet. Og så kommer overbelastningen. Godt at kende årsagen.

Derfra gik jeg direkte over til fysioterapeuten.

Chokbølger
Fysioterapeuten foreslog to behandlingsmåder. Begge skulle kunne gøre mig fit for fight inden for kort tid:

    1) Chokbølger og tape
    2) Opsøg egen læge, og få en henvisning til een, der kan give mig en blokade i senen.

Hun anslår, at chokbølgerne kan hjælpe mig på et par uger, blokaden hurtigere. Jeg spurgte, om jeg ikke bare kunne gøre begge dele, og gå i gang med bølgerne i dag, og ringe til min læge i morgen. Det kunne jeg godt.

Chokbølger er kraftige lydbølger, som med en “pistol” skydes ind i det syge muskelvæv. Lidt som ultralyd, bare stærkere, så vidt jeg har forstået. Det er en behandling, der gør ondt, skal jeg hilse at sige! Efter endt beskydning blev min fod tapet op, og jeg må ikke lave noget som helst de næste 48 timer. Ingen øvelser, ingen træning, ingenting. Om 48 timer har jeg en ny tid til den omgang mere.

Det var lidt mirakuløst, for da jeg rejste mig, kunne jeg gå væsentligt mindre besværet og mindre smerteplaget. Jeg tror, det virker. Jeg håber, det virker.

Og så fandt jeg denne forklaring på nettet:

Peritendinitis achillei
Peritendinitis achillei er er irritationstilstand i vævet omkring senen. Tilstanden opstår som regel meget akut, og forekommer hos utrænede, som begynder at træne alt for intensivt samt hos trænede, som skifter sko, træner i koldt vejr eller skifter til meget blødt eller meget bakket underlag.

Achillessenen bliver øm og hævet. I svære tilfælde bliver huden over senen varm og rød. Når man holder en finger over senen og samtidig bevæger fodleddet, kan man evt føle en knitren i vævet.

Behandlingen omfatter:

En uge med total pause og indtagelse af gigtmedicin (fx ibuprofen, 400 mg x 3 dagligt i 7 dage). Hvis generne ikke er forsvundet i løbet af nogle dage, skal lægen opsøges.
Efter en uges pause kan træningen langsomt genoptages, såfremt symptomerne ikke opstår på ny. Træning skal kunne foregå uden indtagelse af gigtmedicin. De udløsende faktorer bør undgås.