Skotland

Utallige er de beretninger, jeg har hørt om MTB i Skotland. Berømmet, besunget og beundret er de skotske vidder, søer og tinder, og nu skal det altså være. Jeg ankom til Edinburgh i går, og i morgen slutter jeg mig til en lille gruppe MTB-ryttere, som alle skal på guidet tur gennem højlandet den næste uges tid. Forude ligger en del højdemeter og forhåbentlig også lidt whiskey, lidt haggis og en masse oplevelser tilsat klantern og sækkepiber. En af oplevelserne bliver i al fald helt sikkert Tattoo på Edinburgh Castle, hvortil jeg bestilte billetter for mange måneder siden.

Det er ikke kun sommercykeltøjet, jeg har pakket i kufferten. Alle, der så højt roser Skotlands MTB-ture sørger også for at bemærke, at vejret er MEGET omskifteligt. Og at regn ikke kan undgås. Derfor er der også overtrækkere, hue, lange vanter, buff og sko-overtræk… ja, og naturligvis regnjakke. Meeen, der er også et par hjemmedesignede regnshorts. Hvis det plører ned, så er det lårene, der bliver våde og kolde. ikke underbenene. Derfor har jeg nu klippet et par ganske almindelige regnbukser af i knickershøjde og isat en elastik i hvert bukseben. Det skal blive spændende, om de kommer til at gøre nogen gavn eller bare er til besvær.

Min cykel er på vej hertil i en trailer, og første stop på turen coast-to-coast i den skotske højland bliver Fort William.  Jeg glæder mig rigtig meget. Det er dog lidt øv, at jeg for et par dage siden fik et gevaldigt hold i ryggen. Egentlig skulle jeg bare løfte min taske, og så sad den der. Den jagende smerte over lænden. Pokkkers.  Jeg kan nu gå oprejst igen og har klaret flyveturen hertil, men jeg er ikke fit og smertefri. Måske i morgen?