Spargelstangen

Jeg er i Harzen for at lufte aspargserne. Die spargelstangen! De vinterblege, solhungrende stænger skal fornøje sig på MTB-tur i bjergene de næste fire dage.

Og jeg kan lige så godt indrømme det. Jeg har det lidt svært med det tyske sprog. Jeg synes, mange ord og ikke mindst ordstillingen er lidt komisk, så selv om jeg forstår ganske meget tysk, så kan jeg ikke tale det uden at komme til at grine lidt. Og dagens ord er uden tvivl Spargelstangen!
Ordet kom nu ikke på tale for at betegne mine ben. Det var den ret, jeg fik til frokost. Det er nemlig sæson for de lækre, lange hvide asparges i denne uge, og i sådan en Spargelwoche serveres der 500 gr. spargelstangen med smør for 12 euro. Uhm.

Jeg sad naturligvis ikke hele dagen på cafe og spiste aspargesstænger. Faktisk var jeg på tur det meste af dagen, og er ganske betaget af, hvor mange smukke udsigter, man kan finde her. Og hvor mange af de ganske pæne stigninger, man kan fornøje sig med. Nu kan jeg godt melde mig i flokken af Harzen-entusiaster – her er virkelig god cykling for en MTB-er.

Efter en uge på leje-cykel på Gran Canaria i sidste uge, så er det intet andet end en stor fornøjelse at komme tilbage på min egen Scottsman. Det er alt andet lige meget mere trygt at tage de store bump og de stejle nedkørsler på den ramme, jeg er vant til at håndtere. Og tju hej, hvor der var gode stier, masser af flow, singletracks og traktorspor, rødder og … stigninger. En kæmpe fornøjelse. Og så i solskin og 20 grader.

Vi bor i Hahnenklee på hotel Njord (kan varmt anbefales), og dagens tur bragte os blandt andet forbi et stenbrud, over en dæmning og ikke mindst til spargelstangen-frokost i middelalderbyen Goslar. Byen er en stor turistmagnet, kendt for sine velholdte gamle huse, sin hygge og atmosfære, og ikke mindst for det animerede klokkespil på torvet, hvor mekaniske dukker viser scener fra områdets minedrift. Vi nåede ikke at se klokkespillet, men vi kørte gennem byen over de toppede brosten og mellem de skæve bindingsværkshuse og de mange skifterbeklædte facader. En meget idyllisk udseende og fascinerende by.

Vores lokale guide hed Claus og var en herre på 59 år, tandtekniker og en sej børste, der trådte sine pedaler med autoritet og overbevisning. Det er altså en fornøjelse at kunne lægge sig på hjul af en lokalkendt og bare nyyyde turen. Også selvom det ind imellem går opad med 22 %. Ja, Harzen er ikke så tosset endda.

(Havde dagens ord ikke været spargelstangen, så var det blevet bimmelbahn).