Strid og slæb

20130308-123353.jpgStrid og slæb
I dag blæste det 15 sekundmeter, hvad DMI kalder stiv kuling. Da min landevejscykel endnu ikke er gjort forårsklar kastede jeg mig ud på MTB’en.

Stiv kuling. Hvidt skum fra brydende bølger begynder at føres i striber i vindens retning. Bølgehøjden er 4 meter.

Jeg skulle bevæge mig 100 km, og havde besluttet, at køre så langt, jeg orkede. Efter at have slæbt mig 25 km i strid modvind/sidevind, valgte jeg at finde en station og tage toget resten af vejen.

Jeg hader blæst!
Jeg kan ikke fordrage modvind! Hvorfor overhovedet så kaste mig ud på cykel en dag med stiv kuling? Tja, af den simple grund, at jeg ikke kan være sikker på, at det er godt vejr og vindstille, hver gang jeg skal køre trænings- eller optaktsløb hen over sommeren. Og fordi jeg ved, at selve superbrevet’en på de 1200 km sidste gang blev kørt i regn og blæst. Beskrivelserne af DEN tur, er ren skræklitteratur. Så jeg bliver NØDT til at træne også i møgvejr.

I dag var jeg heldig. Ingen regn – kun forbandet meget blæst!
(Senere på dagen læste jeg, at blæsten havde knækket en flagstang ved Ikea i Taastrup. Det siger alligevel noget om vindstyrken.)