Super Randonneur

20130702-192312.jpg

Sådan en medalje får jeg, når min gennemførte serie er godkendt af Audax-myndighederne i Paris. Super Randonneur-medaljens udseende skifter hvert fjerde år (når klassikeren Paris-Brest-Paris køres), og denne, som jeg modtager, dækker perioden 2011-2014.

600 km optaktsløb er gennemført!
Jeg har nu erhvervet mig titlen Super Randonneur. En titel, der tilkommer alle, der har gennemført serien af optaktsløb, som består af de fire distancer: 200, 300, 400, og 600 km.

Som Super Randonneur er jeg nu kvalificeret til at stille op til det store løb i august. Wow. Det er vildt.

De 600 km var hårde og mere end almindeligt udfordrende, og jeg kom desværre hjem med en defekt cykel og en overbelastningsskade. På nuværende tidspunkt ved jeg ikke, om jeg kommer til at cykle mere de næste mange uger.

Mere om hele turen og skadessituationen i morgen.