Tågebjergene

image

Bag lygtepælen plejer vi at kunne se bjerge. I dag fortabte toppene sig i tågedis.

Omsider på cyklerne
Efter en heftig natteregn var himlen stadig musegrå og tætpakket, da vi kl. 8.30 stod parat med pumpede cykler og kulderystende knæ i morgenkulden. 12 grader, viste termometret…og så blev afgang udskudt med en time i håb om opklaring.

En time senere stod vi der igen. Omkring 100 cyklister i alt fra bare arme og ben til mig i lange sokker, langærmet trøje og regnjakke.

Når jeg ser sådan en flok, må jeg erkende, at jeg aldrig har syntes, at cykeltøj er klædeligt. Hverken til mænd eller kvinder. Blebukser og seler gør intet godt for spejlbilledet. Dertil kommer, at cykeltøj ofte er grimt. Plastret til med reklamer uden øje for design og farvesammensætninger. Det er da en lidt sjov tanke, at her står vi og flasher cykeltøj for tusindevis af kroner uden at det pynter synderligt.

Jeg er sikker på, at også hele følelsesregistret var repræsenteret her blandt denne flok af nye, erfarne og gamle i gårde, der enten bekymrede sig om vejret, turens længde, egen formåen, stigningerne, grejet eller om de kan slå egne rekorder eller kammeraten.

Og så kom vi afsted i fire hold med forskellig fart og rutelængde.

Tågebjergene
image

Halvvejs nede af bjerget, var der pause.

Så til himmels
Vejene var våde og glatte efter nattens byger. Flere gange skred min cykel lidt, så jeg var meget, meget forsigtig. Luftfugtigheden var naturligvis også høj, og duftene af asfalt og fyrretræ var meget intense. Men det holdt tørt fra oven.

Bakker og ruter her på øen har gennem tiden fået øgenavne af de cyklister, der har trampet dem flade. Normalt starter vi dagen med kvalmebakken for at komme ud af byen (jep, den er stejl). Bare ikke i dag. I stedet ramte vi hurtigt tyggegummibakken (den som bare bliver ved og ved og ved at bølge op og ned), hvorefter vi kørte syv km opad til præsten på bjerget (læs om præsten i det andet af dagens indlæg.)
Derefter tog vi endnu et bjerg på 4,5 km (unavngivet) og en fraktion af gruppen valgte at køre over militærbakken (der ligger en kaserne ved foden) hjem.

Da vi begyndte opstigningerne kunne vi se, at skyerne lå deroppe og omklamrede bjergene i et vådt favntag. Da vi så steg til himmels og kørte ind i tågebankerne opstod en helt uvirkelig, eventyragtig stemning, frembragt af fortættet luft, blide dugdråber mod kinderne, dæmpede lyde, begrænset udsyn og absolut vindstille. Som stilhed før storm eller andet ildevarslende. Tågebjerge er en helt anden oplevelse end solbjerge, og jeg kunne lide det.

Vi har været særdeles heldige med vejret i dag og undgået regnbygerne. De har på en måde været foran os. Begge vores større nedkørsler i dag var på pjaskvåde veje med store vandpytter. Derfor var farten nedad virkelig lav, for hårnålesving er også glatte og svære at manøvrere i. De susende, berusende nedkørsler må vente, til det er tørvejr.

I det hele taget blev det en dejlig (omend fugtigkold) dag. Jeg lå fint med i gruppen, hvor tempoet passede til, at jeg kunne følge med op ad bakke men syntes, det gik lidt for langsomt lige ud. Hellere det, end at køre hurtigere, og så blive hægtet af på bakkerne. det er for hårdt at skulle ligge og hente ind hele dagen. Opstigningerne gik over al forventning, og jeg prøvede for første gang i mit liv at OVERHALE nogle på vej op.

Muskler og skrog har det fint. Ingen ømhed eller skader. I morgen har de lovet solskin og tyve grader. Jeg glæder mig.

Dagens fakta
image

Dagens rute med fart-/højdekurve. det ses, at jeg ikke er flyvende, når det går opad.

Her er dagens nøgletal:
Distance: 61,1 km
Højdemeter: 1080 (meter lodret op)
Max fart 50,8 km/t
Gns fart: 21 km/t
Kalorier forbrændt: 2525 kcal

1 dunk vand ( alt for lidt. Jeg glemte at drikke)
1 energibar
1 cola

Jeg har ingen nøjagtige målinger på stigningsprocenter, men min vurdering er, at vi ikke har været over 8%