Tøserunden 2013

Strøby Strandvej
Strøby Strandvej

Femte gang
Så gjorde jeg det for femte gang. Stillede op blandt 5000 andre madammer på rammer i verdens største cykelløb for tanter, trunter, mostre, matroner, frøkener, fruer, kællinger og koner. I år var vejret med os, og det blev en ren og skær fornøjelse at tilbagelægge 112 østrogen-kilometre i bagende sol og jævn vind.

Hvert år imponeres jeg over dette brogede skue af quindfolk i alverdens former og figurer. Det er et studie i benfarver fra blåhvid til nougatbrun, bryster fra A-skål til G+, vægtklasser fra Karen Blixen-tynd til Thyra Frank-tung og ikke mindst aldersklasser fra 14 til 70 år.

Hvert år imponeres jeg også over, så strømlinet løbet afvikles og så professionelt hele arrangementet gennemføres. Fantastisk afmærkning, uovertruffen afspærring og kontrol, velfungerende depoter med flot udvalg af mad og drikke, ja selv rigeligt med toiletter, hvilket især for piger, plejer at være et kø-fænomen, der kan ødelægge humøret for enhver. Tøserunden er et forbilledligt løb.

Kluddermor
Det er jo selve formålet med Tøserunden, at få damer ud på cyklen og opleve, de kan, selv om de ikke ellers kører ret meget på cykel. Og at de fleste er uerfarne cyklister står krystalklart for enhver, der bevæger sig ad ruten. Det er ren kluddermor. To og tre storgrinende kollegaer ved siden af hinanden, to søstre i laaangsomme overhalinger i fjerde og femte position, kaos op ad bakkerne, hvor nogle står af og trækker. I det hele taget et stort spind af cykler på kryds og tværs i begge vejbaner. Ingen orienterer sig, ingen giver tegn, ingen disciplin.

Her går madammerne mere op i cykeloppakning, hjelmudsmykning og kreative holdnavne end færdselsregler og agtpågivenhed. Her køres i badesandaler, sommerkjoler og amme-BH’er. Det er en præmis, man må acceptere. Ellers skal man ikke deltage her.

Vil man køre stærkt på denne rute, skal man tilmelde sig de første starter, så vejene er farbare og fart er muligt på en sikker facon.

Her kan du læse en fin artikel om Tøserunden med alverdens fakta.

Tak til tøserne
Vi er et sammentømret hold af 10-15 tøser, der kender hinanden fra vores løbeklub. Alle holder vi af motion og udeliv, så vores fælles træninger rækker langt ud over løb alene. De omfatter også cykling, orientering, vinterbadning, vandring osv. For nogle er 112 km derfor en farlig lang distance, for andre blot another day at the office. Gennem foråret kører vi en serie af træningsture med henblik på Tøserunden. Farten er ikke høj, pauserne er mange og snakken massiv. Det er selskabet og motionen, der trækker. Ikke hastighed og mål. I år var vi dog kun fem, der var med til selve løbet.

Tilbage i 2009 var 112 km på cykel en helt uovervindelig, utænkelig og uoverskuelig udfordring for mig, da tøserne overtalte mig til at deltage. Jeg husker det tydeligt. Jeg syntes, de havde al for meget fart på, og jeg led – bogstaveligt talt – hele vejen rundt. Det tog os 7 timer og 15 minutter, at komme rundt det år. Jeg er dem så evig taknemmelig for, at de holdt ud og holdt ved. Blev hos mig. Trak mig. Ellers havde jeg nok aldrig stillet op igen.

I år er det omvendt. Det er mig, der er den stærkeste. Mig, der er bakkemester. Mig, der venter. Mig, der trækker, skærmer og opmuntrer. Mig, der er på hyggetur. Og jeg synes, det er så fedt. Fire depoter på 100 km. Ren slaraffenland. En halv time i græsset i solen ved hvert depot. Som at være i himlen. At komme i mål efter 6 timer og 33 min og være topfrisk. Sikke en fantastisk cykeldag.