Trafikkontrollør

image

Ruten er markeret med afmærkningsbånd og vejviserpile.

Vejviser i formiddag
I dag arrangerede ‘min’ klub et MTB-løb i skoven, og jeg var indkaldt som official. Det er altid hyggeligt at komme i skoven, også selvom det ‘bare’ er for at vise vej og passe på rytterne i stedet for at køre selv. Klubberne skiftes til at være arrangør, så jeg trøster mig med, at næste gang, der er løb, er det de andre, der står på post for mig.

Jeg var udstationeret på en af skovens store gennemfartsstier, hvor MTB-sporet kommer ud fra en godt skjult sidesti og rytterne skal skarpt til højre. I de to timer løbet varede, havde jeg rigeligt at se til, for at holde heste, cykler, barnevogne og løbere fri af feltets ryttere, der kom bragende om hjørnet og skred ud i gruset. De fleste skovgæster tager det pænt, at der står sådan en trafikkontrollør som mig og forsøger at dirigere trafikken, men der er også nogle af de sure imellem, der bare synes, at cykler skal ud af skoven.

image

Her kommer rytterne ud på den store sti i høj fart og med store sving.

I flere danske skove oplever vi, at de ‘sure’ saboterer MTB-sporene med sylespidse søm, snore på tværs og andet hærværk. Ud over at være livsfarligt for rytterne går det desværre også ud over skovens dyr. Rigtigt ærgerligt, for vi gør os jo stor umage for at tage hensyn, rydde op og vedligeholde. Her kan du læse mere om den problematik.

Oprydder i eftermiddag
Da sidste rytter havde passeret min udpost begyndte jeg hjemturen baglæns ad sporet. Her indsamlede jeg alle de mange, mange meter rød-hvide afmærkningsbånd, som mine holdkammerater i går havde hængt i træer og buske, omkring stammer og sten, på pinde og broer, for at sikre, at rytterne hele tiden ved, hvilken vej de skal. Det blev til en ordentlig sækfuld og nogle kilometers vandring. De andre officials gjorde det samme på andre stræk af det 10 km lange løbsloop. En time efter løbets afslutning kunne ingen se, at der i dag er afholdt cykelløb for 375 mennesker i denne skov.

Solo-rytter i går
Fordi jeg jo vidste, at det ikke ville blive til anden cykling i dag end trilleturen hjemmefra og til startområdet i skoven, kørte jeg en bakke/interval-tur i går. Solen skinnede og selv om der blæste en pæn vind, som ruskede lidt i træerne, fik jeg god fart på. Det lykkedes mig – i ophøjet ensomhed – at trille 42 km (300 højdemeter) med et snit omkring 28 km/t. Det er jeg rigtig godt tilfreds med. Det går fremad med formen.