Udesnude

I dag er det torsdag. Jeg har været hjemme fra Gran Canaria i fire dage, og fordi vi landede til det smukkeste sommervejr, man kan forestille sig, så har jeg været på cyklen hver eneste dag. Og nu har jeg fået udesnude. For her sidder jeg med lang næse og rindende øjne tillagt lidt ondt i halsen og småhoste.

Det er en typisk forårsfejl. Jeg trækker i de korte bukser og pisker på landevejen i solskinnet (60 km dagligt til/fra job), nyder de smukke farver og fuglenes fløjten… men glemmer at vinden faktisk er kølig. Så bliver jeg forkølet. Atju.

Det er mere end ærgerligt, for jeg sidder nemlig også og er pakket og klar til afrejse i eftermiddag. Jeg skal bruge pinsen på for første gang at besøge området, som alle cykel-entusiaster omtaler som  MTB-cyklingens Mekka. Jeg skal til Harzen.

Det er for sølle, at jeg sådan skal hænge med snuden, så jeg forsøgte lige at finde trøst i en vejrudsigt. Den viste sig også at være temmelig sølle. Den seneste uges høj sol og sommer bliver lige nøjagtigt i de næste dage vendt til kulde og regn. ØV.

Så måske bliver udesnuden til dryptud inden weekenden er omme?