Ugler i mosen

Her til aften blev der tid til et lille smut i skoven.

Jeg kom afsted ved tusmørketid, og det var en herlig oplevelse, at starte turen uden at bruge lygten. At få lov at opleve, hvordan mørket sænker sig stille over skoven og høre, hvordan gæssene skræpper deres godnatviser ved søens bredder. En infernalsk larm, der ruller gennem sivene og fuldstændig overdøver bølgernes brusen. Og så lige med ét forstummer.

Mens jeg var derude, begyndte det at sne. Store tunge fnug i et tæt tæppe, der nærmest rejser sig til en hvid mur i lyskeglens smalle felt. Det virker bare voldsomt at køre i snevejr i mørke, synes jeg, men da jeg stoppede for at tage et foto, ja så virkede det jo fredeligt – nærmest hyggeligt. Med til hyggen hørte også den store ugle, der elegant fløj direkte hen over mit hovede.

Det blev til 21 kilometer ad de store stier og gennem en hel del pløre, og derfor måtte cyklen også lige igennem en vask i lygteskær, da jeg kom hjem.

image image imageHer